Halmhuse er gode, billige og bæredygtige alternativer til traditionelt byggeri.

Vigtige punkter angående halm til byggeri:

Tilgængelighed: Mini baller er ikke udbredte længere.

Beskaffenhed: Længden af stråene er afgørende.

Økonomi: Afhængigt af udbud og location.

Densitet: Tætte halmballer isolerer og stakker bedre.

Fugtinghold: 5-10% RF. Halmen må ikke lugte dårligt.

Regelsæt: Ved bygning skal der søges dispensation.

-kommunerne er ikke ens, og det bør undersøges, hvilke regler der er på området inden planlægning af byggeri.

Materialevalg

 

 

- Ydervægge

Ydervæggene er lerpudsede, sammenpressede halmballer med en vægtykkelse på 500mm, hvilket svarer til en isoleringsværdi på 350mm, lambda37 Rockwool . Der er integreret udskæringer til stolper og bjælker, som er træer, der er fældet, afbarket og opsat direkte. Der er derfor et mindre problem med langsgående sprækkedannelser. Lerpudset dækker over trækonstruktionen udvendigt, men kan ikke tåle slagregn.

 

 

 

- Indervægge

Indervæggene og gulve er lavet delvist af cob, hydraulisk kalk og anden lerblanding, som bruges til termisk masse i forbindelse med Flexovnen og solindfaldet. Nordvæggen i stuen er dekorativt udsmykket med indmurede kampesten, der samtidig indgår i bygningens termiske masse. Trækonstruktionen er synlig indvendigt.

 

 

 

- Tag

Indertaget er bræddebeklædte træstammer, som holder halmlaget ovenpå brædderne. For regnen ikke skal trænge ind, er der trukket en bassinpressening ud over. Beplantningen ovenpå taget har (udover at skabe udseendesmæssig forandring) til formål at beskytte membranen mod solens nedbrydende UV-stråling og skabe den nødvendige vægt, der skal til for at holde membranen på plads.

 

 

 

- Fundament

I stil med gamle huse, slår cement-fundamentet revner pga. rimfrost. Dette skyldes den fugtindtrængning, der om vinteren er årsag til frostsprængninger. Fugten, som ophobes, kan ikke fordampe, og når frosten sætter ind, udvider det sig og skaber revner.

 

Generelt

 

Halmballer er i princippet byggeklodser. Fastgørelsen til hinanden kan foregå på mange forskellige måder, men jernstænger på tværs og patentbånd til at holde højden, er meget normale metoder.

Isoleringsmæssigt er halmballer fine og billige. Isoleringen dannes af stilestående luft, som findes imellem og indeni stråene.

Historisk set findes der halmhuse, der er mere end 100 år gamle i både USA og Rusland.

Selv om man ikke skulle tro det, er der gennemført tests, der viser at halmvægge er mere modstandsdygtige overfor brand, end man normalt forestiller sig. En lerpudset væg er ret svær at antænde. En væg bestående af halmballer kan godkendes efter brandmyndighedernes krav. Der findes også videoer, hvor disse tests foretages. Selv med direkte ildspåsættelse midt på en væg uden beskyttende lag af lerpuds, holder rimelig godt. Dette skyldes fraværet af cirkulerende luft i halmen.

Er halmen presset hårdt nok, kan selve halmballerne fungere som bærende system. Da væggen på den måde både er bærende og isolerende på samme tid, er der ikke brug for forskalling.

Mest normalt er bygning med mini-baller. De har en fin form og er meget håndterlige. Desuden har de en rigtig god vægt. Der er dog flere eksempler på huse, der er konstrueret af medi-baller / mini-big-baller. Konstruktion med rundballer er ikke at foretrække. Deres strå er for fintsnittede samt vægt og form gør dem mere eller mindre ubruglige.

Ved oppudsning af vægge med lerpuds direkte på halmen, er det ikke muligt at indlægge dampspærre, men det er der heller ikke behov for så længe lerpudsen er intakt og ikke danner sprækker langs træstolper mv.

Yderligere tips og råd kan læses her

Halmhus

 

Et halmhus kan tage mange former. Fælles for disse huse er, at ydervæggene bygges af primært økologiske materialer, hvoraf halm udgør størstedelen. Oftest ses husene bygget på et skellet af træ. Dette skyldes den risiko der er forbundet med sammensynkning af væggene over tid pga. vægten af ovenliggende halmballer, spær, tagkonstruktion, etageadskillelse osv.

 

- I det følgende er der taget udgangspunkt i en bolig, der formentligt er kendt blandt mange fra DR2's dokumentarprogrammer fra Friland. Selvstændig, foredragsholder og kendt økobygger, Steen Møller, har vist mig sit hus og hvordan det er bygget.

Placering

 

Huset ligger i et mindre økosamfund udenfor Feldballe. Stedet hedder Friland og var oprindeligt et projekt, hvor man kunne bygge sit eget efter sine egne valg. Meningen med navnet på stedet var også, man skulle være fri. Det blev så ikke tilfældet.

 

De fleste kender stedet fra DR2’s dokumentarprogrammer, DR-Friland, om økologisk byggeri og livsstil.

Koncept

 

Husene på friland kan ikke belånes. Tanken har været at: ”Her lever man gældfrit.” Husene skal bygges på økologisk vis, og ikke belaste naturen. Projektet startede i 2001 ud med 12 grunde, og er siden blevet udvidet med 10 huse ekstra i fase 2. Fase 3 skulle sættes i værk i slutningen af 2011, men har trukket lidt ud. I alt er der efter fase 3 kapacitet til 40 grunde.

 

"Det har været et forsøg på at gøre op med forbrugsfesten.” [Steen Møller; 01.02.12]

 

Steen Møller er primær initiativtager, og har selv bygget sit hus. Dvs. han har selvfølgelig modtaget en hjælpende hånd med en række praktiske ting som opsætning af bjælker ved tag og mur osv. Denne hjælp har hovedsagligt ikke kostet penge, da samfundet på Friland gør det muligt, at få hjælp til den slags.

 

Regelsæt for anskaffelse af grund osv. på Friland findes i Vedtægtsbladet

Bygningsdesign

 

Husets overordnede krav er, at det skal være økologisk og så billigt som muligt uden at gå for meget på kompromis med indeklima og livskvalitet.

Det er en bolig, som er konstrueret efter et personligt ønske om et bedre helbred og en tilværelse uden stress. Da penge eller manglen på samme har stor betydning, er der et princip om, at man laver sit hus i etaper, og i mellemtiden sparer op. Den midlertidige bolig er bygget med henblik på denne bepsarelsesmulighed.

 

Huset er bygget til at kunne rumme en familie bestående af 2 voksne og 2 børn og med stor vægt på isolering og solindfald.

 

Stuens vinduer i den sydvendte facade virker som energitilskud til boligen, og meningen er, at

gulvets mørke overflade skal bidrage til lagring af solens energi hen over dagen. Husets stue er formet op imod et tagvindue, som bidrager med rigeligt dagslys til rummet. Tagets facon betyder også, at der ikke er behov for understøtning i midten af rummet så pladsen effektivt kan udnyttes.

 

Hele bygningen består på nuværende tidspunkt af to selvstændige boliger. Der er opført et mindre midlertidigt hus på 24m2 indvendigt og 30m2 udvendigt. Derefter er den permanente bolig på 65m2/75m2, tilbygget. Denne fremgangsmåde er benyttet, da der i byggeperioden var brug for en bolig, således transporttid og udgifter forbundet dertil, blev elimineret.

 

Den midlertidige bolig blev efter færdiggørelsen af den permanente del fraflyttet. Den midlertidige bolig blev bygget efter samme standard, og er derfor ikke af dårligere kvalitet. Den virker nu som indtægtskilde, idet den benyttes til udlejning.

 

Tilbygningen er således den sektion af huset, der fremstår som den permanente, selvstændige bolig, som ses på skitsen. Lejeindtægten fra den midlertidige bolig indregnes i driften.

 

Æstetik

 

Sanserne smøres, når man træder ind ad hoveddøren, da huset aldeles anderledes end et traditionelt hus af fx tegl.

Håndformede vægge med indmurede kampesten og hyldearrangementer, brydes kun af de synliggjorte stolper, det udgør husets bærende system. Med intet overladt til tilfældighederne virker huset robust og solidt.

Samtlige døre i huset er lavet af træ og af lysmæssige hensyn har de store indfældede glaspartier.

 

Det visuelle billede af ét stort, mørkt, nærmest krakelerende mosaik-gulv, giver stærk kontrast til de lyse vægge, og funktion er ikke kun at skabe et areal at gå på, men også i høj grad som temperaturabsorber for solen.

 

Bygningens udtryk gengives med hensyn til den funktionsmæssige brug af bygningen. Dette skinner igennem flere steder, men specielt ved emhætte og flexovn. Varmegiveren kan ikke umiddelbart ses, da den ligesom emhætten er integreret ind i bygningskonstruktionens masse. Den indmurede bænk med sædevarme fra ovnen tjener ikke andet formål end for placering af henlagte ting.

 

 

 

 

Der er tænkt et tagvindue ind i formen på taget, som integrerer dagslystilførsel og konstruktionsdesign i samme enhed. Formen på taget betyder også, at behov for understøtning midt i rummet forsvinder, hvilket ville have skærpet rummets øvrige anvendelsesmuligheder. Ovenlyset gør rummet meget behageligt at opholde sig i. Den hvide ring er mat, så refleksion ned i rummet uden blænding.

 

 

 

Solindfaldet gennem den sydvendte glasfacade er konceptuelt varmetilskud til boligen, imens den samtidig giver overblik over haven. Den runding vinduerne er placeret efter bevirker, at man har et ubesværet 180 graders udsyn.

Gulvets mørke overflade synes eksklusivt og der opnås en behagelig varme uden brug af ekstern opvarmningsform. Den manglende terrasse fører nærmest haven ind i huset.

 

 

 

Det årstidsbetonede, levende tag giver huset et varierende udtryk gennem hver eneste måned.

Installation

 

Husets installationer er primært lavet af Steen selv. Tilkobling er foretaget af autoriseret installatør.

 

El

Huset er tilkoblet offentlig el-forsyning med standard opsætning til én-familieshuse. Der er ingen el-baserede vedvarende energikilder, men ejeren forestiller sig et mindre solcelleanlæg på sigt.

Køleskabet står af hensyn til besparelse på el udenfor hoveddøren under udhænget om vinteren. Der planlægges, at der skal tages et vindue ud (mod nord), så køleskabet kan stå halvvejs ude året rundt.

Der er en vaskemaskine, men grundet el-besparelse er der ingen tørretumbler. Yderligere besparelse på el ligger i, at der bruges mere kost og mindre støvsuger.

Vand

Huset er tilkoblet vandværket.

Det varme vand trykkes op i en varmtvandsbeholder under taget. Den parallelkobles med en varmeveksler således, at vandet kan varmes op af

røggassen fra flexovnen om vinteren. Om sommeren bliver vandet varmet af en hjemmelavet solfanger på ca. 2,5m2, der er baseret på naturlig cirkulation. Solfangeren står på jorden i en 30 graders hældning og mod syd.

Badning foregår ved at stå i badekaret og benytte bruseren. Dette medfølger, at badekaret fyldes imens der bades. Dette vand benyttes til WC-skyl. Skyldning ordnes ved at bruge en spand, som fyldes med brugt badevand fra det tilstoppede badekar, og hældes direkte ned i toilettet.

 

Varme

- Flexovn

Huset er forsynet med en flexovn, som stammer fra den engelske betegnelse ”Rocket stove”, og har fået navnet pga. de første udgaver var en halv olietønde med en lang lodret skorsten indeni og ild i bunden. Flexovnen er en masseovn i mindre udgave, og ”flex” er brugt fordi ovnen kan flexe imellem at sende varme rundt i gulv, væg eller bænk. Derudover kan den brænde på på forskelligt brændsel fx stave, brænde, flis eller piller.

Flexovnen er dimensioneret til at tage træstykker op til 30-35 cm længder. Ovnen varmer massen op ved at føre røggassen rundt i den bygningsdel, som den er integreret ind i. Den brænder ved at suge til-luften ind for neden, således røggassen ikke kommer ud i lokalet. Dette sker ved at dække toppen af brændtilførselskammeret delvist til.

Efter opstart lukkes ilttilførslen i bunden og der åbnes op mellem fedtstenspladerne. Derved bliver luften forvarmet og der kuliltekoncentrationen falder fra 200ppm til mellem 40 og 90 ppm. Dette øger udnyttelsesgraden af brændelsen.

Brændselsforbruget ligger på ca 3,5 rummeter pr år. Havde naboen ikke bygget sit 2-planshus foran sydfacaden, ville solindfaldet have forsaget, at forbruget var faldet til 2,5 rummeter pr år.

 

- Solindfald

Sydfacaden er designet til at modtage varmetilførsel på gulv og bagvæg. Vha. tagudhænget, som er placeret i en afstand fra facaden og med en vinkel ind mod huset, vil solen bestråle et større areal boligen om vinteren end om sommeren. Solindfaldet er blevet væsentligt forringet siden naboen har bygget en 7 meter høj bygning foran huset, således at solen om vinteren først når gennem vinduerne i stuen ved 14 tiden. Derudover er der træer mod vest, som solens bane gennemgår efter kl. 15.

 

- Gulvvarme

Der ligger gulvvarmeslanger under gulvet i stuen, som ikke er tilkoblet, men vandet til systemet er forberedt til at det kan opvarmes igennem varmeveksleren i flexovnen. Der er planlagt at dette system skal kobles op på et solvarmesystem om sommeren.

Ventilation

Der er naturlig ventilation i boligen. Der er 3 hjemmelavede forsøg på et 3G-vindue. Luftindtaget er meget småt, men luften forvarmes. Ventilationsåbningen er 10cm2 pr. m2. Der er en klap ved ovenlyset, som kan åbnes vha. træk i en snor. Boligen ventileres dermed kun ved manuel åbning af døre og vinduer samt det begrænsede luftskifte, der finder sted ved åbningerne ved vinduer og spjæld.

 

Afløb

Det er fordampningsanlæg i drivhuset, hvor der vokser tomater, agurker, vindruer, nektariner og figner. Derudover er der septiktank.

Vandet fra KV, HV, VM og WC løber direkte i afløbet til septiktank og derefter til fordampningsanlæg. Der er ikke noget træk og slip på toilettet.

 

Værdi

 

- Reel værdi

200.000kr er totalprisen for selve boligen inkl. drivhus, rensningsanlæg og boligen ved siden af. Den permanente bolig har kostet 125.000.- (hvor Steen Møller selv har stået for ca. 90% af arbejdet)

Lejeindtægten er 1200 kr/md for boligen ved siden af.

 

- Personlig værdi

Spørgsmålet: ”Hvorfor har denne bolig mere værdi for dig end en anden bolig?” besvares personligt:

 

”Dels er det en frigørelse at stå på egne ben. Med lave omkostninger skaber jeg tid og rum til livet. Jeg er ikke tvunget til at arbejde særlig meget. Jeg holder et par foredrag om måneden, og det er faktisk nok til at jeg kan bruge resten af måneden på noget, der giver mig værdi. Fx at være sammen med familien. Det handler om valgmuligheder.

 

Huset er bygget af gode materialer med lavt ressourceforbrug, vi har kendt i 1000vis af år, så der er ingen problemer ved nedrivning. Der er ingen afgasning. Det er simpelthen et godt bo-miljø. Nye møbler, elektronik, gulvtæpper, plastic maling osv., som bruges i stor stil i normale huse, findes ikke her. Jeg har dog en gammel radio, men jeg ved ikke, hvor meget den afgasser længere –men noget gør den vel.

 

Det har været en kreativ proces at skabe huset. Det er udtryk for kultur. Det er ikke en kasse. Det er en skulptur. Et selvskabt kunstværk, man kan bo i. Det er yderst tilfredsstillende. Mine gæster siger også alle sammen, at de elsker huset fordi det er så hyggeligt. Det har nok noget at gøre med, at der ikke er så klinisk og formen er afrundet og indbydende.

 

Det er kort og godt et dejligt hus at bo i. Man bliver glad af at være her. Det påvirker ens psyke.” [Steen Møller; 13.04.12]

 

- Yderligere

Under 3. besøg hos Steen (8/3-2012) var der fyret med 6 kg bøgetræ kl. 08:00. Der er nu 25 grader og klokken er. 17:00. I går var der overskyet med blæst, og der var det kun 21 grader ved samme tid oplyser Steen.

 

Fra ca. Apr. til Okt. bliver der ikke fyret, da solen varmer det sorte granitgulv i stuen, som fordeler varmen ud i hele boligen.

 

Der er ca. 2 grader varmere ved sydvæggen end ved nordvæggen ved åben dør ind til kontoret. ”Det er en variation, man må leve med, når solen mest rammer den ene side af huset” afslutter Steen.

 

Opførselshastighed

 

Det har taget 2 år i alt at bygge huset. Den permanente del er bygget året efter med start om forår og afslutning inden vinteren sætter ind. Det smarte ved den løsning er, at transporten skæres væk, når arbejdspladsen hænger sammen med bopælen. Transporten udgør derfor både en økonomisk besparelse og en CO2-besparelse.

Positivt

-hvor idéen er god

 

  1. Idéen med at køleskabet står ude om vinteren er god, da dette betyder, der spares ca halvdelen af udgiften på el. Bekvemmeligheden forøges væsentligt ved at montere køleskabet halvvejs ude i forhold til, at det står helt udenfor og en del af besparelsen på el medfølger.

 

  1. Besparelsen på el til tørretumbler og støvsuger har en kontant indflydelse på el-regningen. Opvarmning og tørring af fødevarer kan yderligere foregå på toppen af flexovnen, hvilket også udgør besparelse.

 

 

  1. Det er utrolig billigt for ikke at tale om nemt at bygge en væg af halmballer.

 

 

  1. Bygning med lerpuds er billigt og det holder effektivt regn ude. Det lader også bygningen ånde, hvilket også har betydning for indeklimaet.

 

  1. Badevandet, der bruges til toilettet er en smart idé. Man kunne også indsamle regnvand til samme formål.

 

 

 

  1. Et hjemmebygget solvarmeanlæg er en god og billig måde at varme vand på.

 

 

  1. Huset bruger solindstråling til at opvarme huset, hvilket giver besparelse på varmeregningen. Der er tænkt rigtigt bæredygtigt og der udnyttes principper om årstider, orientering og solens bane i forhold til husets virkemåde på beboerne.

 

  1. Princippet med at der fastholdes jord på taget, som planter kan nyde godt af gider et varierende udtryk og øger de grønne arealer -hvilket er et princip, der vinder indpas i storbyerne nu. Det har også en positiv indflydelse på CO2-belastningen fra huset.

 

  1. Varmen i huset kommer i nogen grad fra flexovnen. Denne har en virkningsgrad over 100% og opnår derved en ekstrem høj forbrænding. Dette er godt for den CO2-udledning, der er forbundet med afbrænding og den soder skorstenen mindre til. Yderligere er der mulighed for afbrænding af udhøndterlige stykker, da ovnen brænder nedefra imens den fødes med træ ovenfra.

 

Negativt

-hvor helheden halter efter

 

  1. Der bliver et problem med at få isoleret ordentligt rundt langs væggen, og metallet vil virke som direkte kuldebroer. Yderligere skal man gå langt, hvis man hver gang skal hen til hoveddøren for at hente mad.

 

  1. Bekvemmeligheden lider pga. øget arbejdsbyder, men det følger naturligt med den slags besparelse. Der kan opstå fugtproblemer fra tøj på tørrestativ, da huset er så tæt og luften skiftes mindre om vinteren pga. naturlig ventilation.

 

  1. Bygning med halm er i risiko for at gå hen og blive en dårlig idé med årene, hvis der ikke opfølges med vedligeholdelse. Halmen har øget risiko for svampeangreb mv. i forhold til en traditionel væg af tegl og stenuld /glasuld.

 

  1. En lervæg der modtager slagregn har stor sandsynlighed for at blive forvitret over tid. Fokus skal i højere grad holdes på et økologisk byggeri i forhold til et traditionelt byggeri.

 

  1. At der skylles i toilettet med en spand, som først skal fyldes fra badekaret manuelt, er ikke en løsning ret mange mennesker vil vælge. Det anses af de fleste som en uhumsk og triviel metode -også selvom sæbevandet fra en tidligere badning sikkert vasker toiletkummen langt bedre end rent vand vil gøre.

 

  1. Et hjemmelavet anlæg er med sikkerhed dårligere end et professionelt fremstillet anlæg. Virkningsgraden vil med sikkerhed også være væsentligt ringere. Prisen er dog en meget stor faktor her.

 

  1. Utroligt bæredygtig tankegang, hvis det da ikke var fordi, at naboens etagebyggeri dækker over den syd/østlige del af facaden, og blokere for solen halvdelen af tiden -og specielt om vinteren, hvor solhøjden er lav og man virkelig har brug for tilskudsvarmen.

 

  1. Den pressening, man har brugt under taget, har ikke en lang levetid. På et tidspunkt vil der gå hul, og vandet vil stille bevæge sig ind og sætte råd igang. Man vil ikke opdage dette i tide, da vandindtrængningen i starten vil opsuges. Denne problematik falder tilbage på vedligeholdelse.

 

  1. Flexovnen er ikke bygget helt rigtigt, hvilket har bevirket, der er slået revner i den COB, man har benyttet. Yderligere dannes der røgaftegninger på væggene nær ovnen i stil med dem man ser over en åben pejs og gamle brændeovne. Lugtgener følger ligeledes samme stil. Ved afbrænding af stykker, der stikker ud over ovnens tildækningsmulighed, skal det huskes at lukke af senere pga. røgdannelse.

 

Samlet vurdering

 

-At der er kæmpet en kamp med myndighederne og alle Steen's planer ikke har kunnet lykkedes på denne baggrund, vil ikke trække helhedsvurderingen ned.

 

Steen Møllers hus er fantastisk indrettet. Der er taget hensyn til nærmest alle naturlige principper, og der er lagt utrolig meget vægt på økonomi og bæredygtighed. Ligeledes kan der i husets stil ses markante aftryk af lidenskab og kunstneriske udfoldelser. Huset er bygget op omkring et indre rum belyst af en udfordrende tagkonstruktion og et basis behovsmønster. En bruger kan overleve en krisesituation uden den store udfordring, da det ikke er et hus, der er baseret på en høj indtægt. Huset bruger få fosile brændsler, og udnytter solens energi til at dække flere menneskelige behov. At huset er rundt øger helhedsfornemmelsen og hyggestemningen, men begrænser mulighederne for at opsætte møbler. Denne udfordring er omgået ved at indmure forskellige hylder osv., hvilket gør det svært at flytte rundt på møblerne. Har man fundet den optimale placering af alle ting, virker huset som støbt til dets funktion, hvilket er bemærkelsesværdigt. Tænkes der fysiologisk, tager huset sig også godt ud, idet varmekilden er placeret i nærheden af centrum, hvor ud fra tilstødende rum udspringer.

 

Alt i alt er Steen Møllers hus et meget godt og vældigt charmerende hus, som jeg personligt gerne vil bo i, hvis jeg fik muligheden.

 

 

Under alle omstændigheder bør det bemærkes, at vi lever i et anderledes klima end de fleste fremviste boliger på fx socialmediet YouTube !!