Populært sagt et hus, der er lavet af affald!

De 6 grundlæggende behov:

Konstruktion med skrald og genbrug.

Elektricitet vha. sol og/eller vind.

Vandindsamling fra himlen (vha. regn og sne).

Spildevandsbehandling vha. nedsivning og botanik.

Termisk opvarmning og køling vha. sol og jord.

Fødeproduktion

 

-oprindelig opstilling og en kort video, der beskriver hvert af de 6 behov kan findes her.

 

Videoen Link er en gennemgang af Phoenix Earthship, Taos

Dækbunker er et problem i USA. Denne byggestil modvirker denne dårlige udvikling, minimerer problematikken og genanvendelsen sparer yderligere CO2.

 

-for ikke at tale om selvantændelsesrisikoen disse udgør.

Problemet gentager sig med flasker og dåser, som ligger i store bunker.

-bunker, som ikke nedbrydes af naturen.

Materialevalg

 

 

- Ydervægge

 

Typisk opføres nord-, øst- og vestvægge i lag på lag af nedslidte dæk med komprimeret jord. Gavlene forbeholdes delvist som indgangspartier. Arbejdsmæssigt er opstilling, fyldning og stampning af dækkene det mest nedslidende arbejde, der er forbundet med byggeriet. I gennemsnit bruges der imellem 5-700 dæk til en bolig. Disse dæk skal stables med en hældning ud (som billedet viser) for at modvirke jordens væltende kraft på væggen. Hvert dæk stampes (med fx en stor hammer) så jorden komprimeres så meget som muligt. Der bygges gradvist flere lag på indtil bygningens højde er nået. Hvert færdigtstampet dæk vejer ca. 70 kg. Alle ydervægge indgår i den termiske masse. Den sparsomme isolering der bruges, lægges længere ude for at opnå større termisk masse (billedet under overskriften "varme" viser dette). For antagelse om, at afgasning skulle være et problem henvises til Link, som dokumenterer, at grundet indkapsling og lav flygtighed, kommer afgasning til indeklimaet aldrig på tale. Lovmæssigheder vedr. bygning med dæk som bærende konstruktion findes her.

 

- links er regelsæt fra Taos, og ikke DK.

 

 

 

 

- Indervægge

 

Indvendigt er alle vægge udover pejsen opplastret i cement eller en adobeform med indcementeret affald. Alle indervægge indgår i den termiske masse. Det kunstneriske aspekt ses tydeligt gengivet i både skillevæggen, der har indmuret flasker i forskellige farver (bunden ud), indervæggen, der er pudset op, og gulvet, som strækker sig lidt op ad væggen i brusenichen. –læg yderligere mærke til, at lamperne ikke har synlig kabelføring.

 

 

 

 

- Loft og tag

 

Lofterne er typisk tykke træstammer, der spænder over hele boligen. De ligger side om side, og koster ikke meget, da de kun er afbarkede. Ovenpå er isolering med overliggende stålplader til at forme og fange vand, men konstrueres også i armeret cement med samme dobbeltformål.

 

 

 

 

- Gulv og Fundament

 

Gulvene er enten flade sten, behandlet sand/ler, affaldsgranit fra en fabrik eller som her; hjemmelavede mursten. Stenene ligges direkte på jorden. Dvs. der er altså ikke isolering under gulvet

 

Udgravningen, som starter på indvendig side af dækkene, er alt, hvad der laves. Dvs. Dækkenes bredde gør det muligt at bruge dem som et bærende hybridvæg/søjle arrangement. På den måde er der ikke behov for et traditionelt fundament. Dækkene danner bagmur for boligen, og leveområdet starter længere ned i koten for at opnå en højere termisk effektivitet.

 

 

 

- Flere billeder og generel beskrivelse findes her.

Earthship

 

Earthships blev opfundet i 70'erne af arkitekten Michael Reynolds. Stilen bygger på de fundamentale basisbehov, et menneske har for overlevelse. De første Earthships, der er bygget i Taos, NM, har vist sig gode på nogle punkter og knapt så gode på andre. Fejltagelser og urentable metoder er igennem tiden frasorteret, og en bedre basis er derfor opnået. Dette reflekteres på nutidens byggerier.

 

- Det skal understreges, at udeklimaet i Taos er meget forskelligt fra det i DK. Yderligere er love og regler på bygningsområdet imellem Taos, NM og DK meget forskellige. Rådgivning kan fiindes her.

Hovedtemaerne i konceptet

 

- Uafhængighed af forsyningsnettet (hvilket betyder der ikke er koblet vand, varme, el, kloak osv til huset)

- Stabilitet i en usikker fremtid (en fremtid der i stigende grad styres af penge -deriblandt prisen på energi og mad osv)

 

Det forsøges fra arkitektens side at komme verdenssituationens væsentligste behov til livs med denne boligform. Der skabes et rum i en ellers værdiløs tomhed. Der skabes værdi på ellers værdiløst jord. Boligen kan bygges praktisk talt overalt. På en skråning, ved en klippeformation eller bare på en åben mark.

Der løsnes op for behovet for at finde en placering, hvor der kan leveres forsyning, da huset ikke på nogen måde skal tilkobles noget anlæg eller værk af nogen art.

Der åbnes op for mulighederne i at bygge frit og øge sikkerheden for, at man ikke skal gå fra hus og hjem i en økonomisk krise, hvor energipriserne støt stiger.

Der fokuseres på, at huset bygges med de materialer, der er i lokalområdet, og derved kan et hus, der er bygget ét sted ikke komme til at ligne et hus fra et andet sted, da materialerne er afvekslende fra location til location.

Økonomien ligger således i at de penge, der skulle have gået til etablering, godkendelser, salær, tilslutning osv., bliver brugt på det faktiske hus i stedet. Når huset står færdigt, er der så godt som ingen forbrugsudgifter. Link

Bygningsdesign

 

Der tages udgangspunkt i et hus med 3 værelser (stuen tæller med i DK)

Huset konstrueres af materialer fra omegnen, og måler indv. 126m2 / udv. 165m2.

Selve boligarealet indv. er 76m2, imens drivhuset er indv. 50m2. Bunker af skrot og dæk bruges kunstnerisk som byggematerialer for at få huset op at stå.

 

Disse fundne og oftest gratis materialer tjener både til formål at udsmykke og virke som besparelse på den klæbemateriale (hovedsagligt jord, ler og vandblanding), der indgår i alle konstruktionsdelene af bygningen. Derudover tjener disse materialer også det formål at bidrage til en bæredygtig CO2-emmission.

 

Boligen er lukket af fra alle andre sider end syd. Hele sydfacaden er ét stort sammensat panoramavindue (med træ stål eller aluminiumforsats). Glasset står vinklet mod solen for at opnå minimal refleksion.

 

 

Forrest i boligen er der et drivhus, som følger hele sydfacaden. Dette område har flere formål. Det producerer føde til husholdningen. Det virker som termisk bufferzone mellem ude- og indeklimaet. Og det er en del af spildevandssystemet. Detaljeret forklaring følger under individuelle punkter herunder. Yderligere er en simplificeret model visualiseret og kommenteret af arkitekten og kan ses på video her.

Der er monteret oplukkelige vinduer i både facade og tag for at drage nytte af de termiske fordele ved hhv. gemmentræk og skorstenseffekt.

Æstetik

 

Når mange folk tænker på en bolig, der hovedsagligt er konstrueret af jord og skrald, kommer der ikke behagelige billeder frem på nethinden. Det er en smagssag, om man synes, denne arkitektur er kreds eller ej. Man har som person en tanke om, hvordan ting skal se ud, og en alternativ løsning udfordrer sanserne.

Uanset personlig holdning, kan boligen siges at holde et højt interesseniveau med sit funky, futuristiske, hobbit-hus-agtige udseende.

 

 

Når man bliver ledt igennem bygningerne Link, oplever man en meget anderledes og særdeles kunstnerisk betonet atmosfære.

 

Den nærmest botaniske indgang sluser indtryk af særprægede vægudsmykninger med sig, imens man bevæger sig videre ind i selve boligen. Duftsanserne vil her være umiskendeligt berørt af planternes aromaer. Om sommeren vil stedet sikkert være summende af bier og fugle, hvis man ikke passer på.

 

Facaden indbyder i høj grad til, at temperaturen i dette område er væsentligt højere end i selve boligen.

 

 

 

 

Den specielle byggestil byder en fornemmelse af hygge og velkomst indenfor, som man føres videre ind i det ubekendte. Man føler sig nær ved naturen, når man står på det hjemmebrændte gulv, og ser på de håndformede søljer og vægge, imens de grove, massive bjælker fører blikket ud mod de smukke omgivelser. Det står vel også klart for enhver, at man ikke slutter et sådant byggeri af med at stille et skab op fra IKEA.

 

 

 

Man ser, hvordan genbrugte køkkenlåger får nyt liv suppleret med lidt ekstra finesser, som måske ikke ligefrem er specielt i stil med ”lige linjer”, men spørgsmålet er, om det gør noget, nå huset som sådant er ét stort, skævt design med håndlavede dingenoter og dipidutter overalt?

Yderligere er der her gjort en masse ud af at forme vægbeklædningen. De genbrugte fliser, har i stor stil været brudt ned og derved er mange gået i stykker. Derfor har man valgt at slibe og konstruere mønstre efter egne ønsker og lyst. Dette er nok ikke noget, man har lyst til at betale en håndværker 400kr i timen for, så derfor er denne slags mini-kunstværker forbeholdt selvbyggeren.

 

Bevæger man sig længere ind i huset kommer bl.a soveværelset til syne. Det ses, hvorledes gavlen på sengen forlænges af den mellemstående skillevæg, som udover at være et dekorativt bidrag til rummet, også har til formål at virke som grænseflade for det rum, der gemmer sig bagved.

 

Dette skjulte rum fungerer som ”walk-in-closet”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

- Eksempler herunder viser, hvordan det ellers kan se ud:

Installation

 

Visualisering danner oftest overblik. Derfor ses husets virkemåde skitseringsmæssigt nedenstående og processen kan slavisk følges.

El

 

Strømmen fra solcellerne bliver lagret i batteribanken, som er en serie batterier, der er koblet sammen. Opladning forgår ved styring af strømmen og primært ved direkte sol. Sekundært ved diffust lys. Der aflades ved forbrug.

Typisk er der kun monteret solceller, men i lande med færre soldage, kan der parallelmonteres en vindmølle til supplerende opladning på batterierne.

Da forskellige apparater bruger forskellige spændinger, er der monteret inverter til at dække disse behov.

Komfuret i køkkenet sluttes ikke til elektricitet, da det er for krævende en belastning. Det tilsluttes gas.

 

Vand

 

- Vandindsamling

Der nedføres regnvand i opsamlingsbeholdere vha. tagets unikke form. Vandet bliver ledt rundt til nedsivningsstedet, hvor det filtreres gennem sten så blade osv. ikke kommer med. Derefter filtreres det gennem sandlag, og opsamles i beholdere under jorden i nordsiden af huset (for at holde vandet koldt). Beholderne er placeret i en højere kote, således gravitation kan gavne pumpen. Pumpen supplerer med tryk til husets drift. Vandorganiseringsmodulet står for vandbehandlingen. Dette modul består af 4 sandfiltre, hvor kornstørrelsen bestemmer renheden af vandet.

 

 

- Vandorganisering

 

Overskydende vand genbruges op til 4 gange. Fx: Går man i bad, løber vandet ned på gulvet og igennem risten, hvorfra det fortsætter til filtret umiddelbart før den indendørs fødevarebeplantning. Planterne suger det, de skal bruge, og overskuddet opsamles i gråvandstanken (efter det er filtreret for partikler). Derefter benyttes den resterende vandmængde til toiletskyld, hvorefter det fortsætter ud i sortvandssystemet. Vandet ender således ude i septiktanken, hvoraf den udendørs beplantning suger det, den har behov for.

Det varme vand produceres i et solvarmeanlæg med gas-backup. Der føres koldt vand igennem vandorganiseringsmodulet og ind i til boligens tapsteder.

 

 

Der er monteret vandhaner med koldt og varmt vand ved tappestederne (Bruser, køkkenvask og håndvask). Der er installeret en 3. tilkobling til drikkevand. Drikkevandshanen er en mindre separat hane, som sidder ved siden af. Vandet gennem denne filtreres 4 gange medens øvrigt brugsvand af besparelseshensyn kun filtreres 3 gange. Billedet er fra et andet hus, idet der ikke fantes close-ups fra det casebaserede earthship.

 

Yderligere bør det nævnes, at arkitekten har haft vanskeligheder med at få godkendt systemet, indtil gentagende indleverede vandkvalitetsprøver fra forskellige earthships har vist, at vandet fra et earthship er renere end vandet fra et vandværk.

 

Varme

 

Varmen kommer primært fra solens indstråling på termisk masse. Huset er designet efter solens bane, og udhænget skærmer derfor mod sommerens varmeste perioder.

Der er tale om stor termisk masse, som kræver en enorm indstråling.

 

Om vinteren, når solen står lavt på himlen, trænger strålerne ind i boligen. Jo lavere solhøjde – jo mere af boligen bliver solbestrålet. Solenergien omdannes til varme på gulve og vægge, og jorden under huset varmes op. Om natten, når solen er væk, og udetemperaturen er faldet, afgiver jorden den oplagrede varme tilbage til rummene, hvorved cyklussen starter forfra dagen efter. Som sekundær klimatisering, er der installeret pejs i de fleste earthships. Disse kan benyttes på de koldeste vinterdage, eller når solen udebliver pga. skydække over flere dage.

 

Ventilation

 

Der er naturlig ventilation. Arkitekten giver udtryk for, at man selv må styre forholdene ved at åbne døre og vinduer efter behov.

Emhætten trækker luft ud, når den kører.

Der er i de sidste nye modeller en rørkanal i nordsiden, som supplerer boligen med jordafkølet luft om sommeren. Der suppleres med træk gennem boligen ved at åbne et eller flere tagvinduer, så skorstenseffekten kan udnyttes. Ellers benyttes installerede ventilationsåbning i drivhuspassagen foran husets boligareal.

 

Afløb

 

Overskydende brugsvand løber ned i afløbet.

 

  1. Fra køkkenvasken løber vandet ned i et fedtfilter, og videre ned i sortvandssystemet.
  2. Fra bruser, vaskemaskine og håndvask løber vandet ud i gråvandssystemet.
  3. Fra toilettet løber vandet ud i sortvandssystemet.

 

- Gråvandssystemet

Dette system håndterer vandet til den indendørs botanik. Vandet løber fra tappestederne ud i det indendørs siveanlæg langs sydfacaden, som udgør grundlaget for fødevareproduktionen. Vandet, der ikke optages af planterne, løber i et filter og videre i en tank. Fra tanken pumpes vandet videre til skyldefunktionen i toilettet. Når tanken er fuld, overløber den direkte til sortvandssystemet.

 

- Sortvandssystemet

Dette system fører vandet videre til septiktank og udendørs nedsivningsanlæg. Tilløb til systemet er fra toilettet, køkkenvasken og overløb ved tanken under drivhuset. Som beplantning udendørs benyttes i Taos oftest bambus, da den er hurtigtvoksende og derved har stor sugeevne. Efter krav fra kommune skal der etableres septiktank med mulighed for tømning, men den tømmes aldrig ifølge udsagn fra arkitekten, da beplantningen er så effektiv, der ikke er noget at suge op.

 

-Spildevand behøver ikke at stinke. Vides der nok om biologisk nedbrydning, kan genbrug af spildevand derigennem være bæredygtigt. -der refereres i øvrigt til overbliksbilledet øverst i dette afsnit.

 

 

Fødeproduktion

 

Den yderste del af boligens sydfacade er som nævnt tidligere et drivhus. Der produceres her efter behov føde til husholdningen. Planterne sorteres efter blomstringsperioder således, der altid er mad at hente direkte fra drivhuset. Populære er specielt bananer, peberfrugter, og forskellige typer bær. I større earthships findes fiskeopdræt.

 

-det skal nævnes, at nogle earthships er bygget uden brug af drivhus, og har dermed heller ingen bufferzone. Andre drivhuse er blot gennemgangsarealer med stueplanter. Disse versioner er tydeligvist ikke tiltænkt som fødevarerproducerende earthships.

Værdi

 

Dette earthship koster $299.000.- (1,69 mill) Denne pris er nøglefærdig. -hvilket svarer til, hvad et konventionelt hus i DK ville koste.

Forskellen er blot, at prisen inkluderer den fordel, at der ikke er en månedlig forbrugsregning ved siden af. Dersom huset er selvstændigt, falder bidrag til kommunalforsyning yderligere bort. Værditab skal tilskrives som for ethvert andet hus.

Selvbyggeren kan få købsprisen reduceret drastisk, da der inkluderet i prisen er lønninger svarende til 60 mands arbejde i 20 dage.

CO2

 

Huset kaldes ”Carbon-Zero” selvom arkitekten gør meget ud af at forklare, hvordan huset reelt set er ”Carbon-Negative”. Huset er bygget med (efter arkitektens udtryk) CO2-negative produkter. Dvs. Dæk, træ, affald og genbrug. Der foreligger ikke kalkulationer på det aktuelle aftryk.

Da huset er selvforsynende, er der ikke brugt CO2 til etablering af offentligt el, vand, varme eller afløb.

 

På skitsen ses et forsøg på at visualisere arkitektens tankegang.

Earthship: Konstruktion med skrald og genbrug får etableringsaftrykket til at blive negativt. VE udgør en neutral forbrugskurve mht CO2.

Plus-energihus: Etablering koster CO2, som tjenes hjem vha. den overproduktion, som tilbageføres til el-nettet.

Passivhus: Husets etablering er den eneste CO2-forbrugsfaktor. Derefter er kurven vandret pga neutralitet.

Traditionelt hus: Husets etablering koster CO2. Forbrug af fosilt brændsel øger CO2-udslippet yderligere år for år.

 

 

Positivt

-en virkelighed set fra udlandet

 

  1. I Taos, hvor disse boliger er opfundet, koster jorden ikke rigtig noget, idet husene er placeret ude i ørknen. En fantastisk metode til at få grundprisen ned er at oplyse om det faktum, at der ikke skal føres fælles forsyningsnet ud til boligerne.

 

  1. Det er en god idé, at tage hensyn til naturen og genanvende dæk, dåser og glasflasker i konstruktionsmæssige henseender, da det bringer flere positive effekter med sig. Som fx indvirkningen på landets affaldsproblematik og husenes unikke udseende.

 

 

 

  1. Forsøget går på at indkapsle en stor mængde jord under og bag huset. Dette kalder de termisk masse, hvilkens formål er at solbestråles i løbet af dagen og derved opmagasinere varme, som kan frigives til rummet om aftenen, når temperaturen udenfor falder.

 

 

 

 

  1. Ved at indkapsle den termiske masse i isolering, vil man kunne holde varmen inde. Gøres dette op ad bagvæggen, vil man få et bedre resultat ind imod boligen. Og da stengulvet ligger direkte på den bare jord, vil overførslen gå ned i jorden og lagres indtil rummet er koldere end gulvet.

 

 

  1. Ved at inddrage drivhuset i boligen, kan man drage nytte af den bufferzone, der dannes til udeklimaet. Denne zone virker dersom på linje med en dobbeltfacade. At man kan høste frugt og grønsager og sågar opdrætte fisk, er et plus til sundheden og et pusterum i økonomien. Tilgængeligheden til friske varer fra drivhuset forøger yderligere lysten til økologisk madlavning.

 

  1. En bygning uden isolering under gulvet kan drage nytte af den enorme termiske masses egenskaber til at oplagre varmeindstråling på gulvet.

 

 

 

  1. At bygge loft og søjler i træ, der lige er fældet, er billigt og effektivt, hvis der er adgang til store størrelser og mængder. Yderligere giver det boligen et råt udtryk og gør boligen unik.

 

 

 

 

Negativt

-virkelighen set fra Danmark

 

  1. I Danmark findes der ikke ørkenområder, og der er ikke noget jord i dette land, der på samme måde er værdiløst. Man skal ret langt ud for at finde et sted, hvor forsyningsnettet ikke kan nå ud. -og udover det har man mange steder forsyningspligt via lokalplanen.

 

  1. I Danmark genbruges gummi fra dæk. Aluminium fra dåser omsmeltes. Glasflasker genopfyldes og omsmeltes. Der er derfor ikke det samme behov, og derved har det heller ikke den store effekt. Der er kun en mindre CO2 -reduktion ved genanvendelse samt transport ved afskaffelse. Den bliver imidlertid erstattet af et øget behov for materiale til at udfylde det hul, genanvendelsen fjerner fra produktionensvirksomheden.

 

  1. Da termisk masses effektivitet er afhængig af partikeltætheden, kan regnvand i jorden forøge denne tæthed -hvilket forøger jordens evne til at overføre varmen. Regnvandsintensiteten i Danmark er meget højere, og udetemperaturen lavere. Dette forsager derved en større varmetransport væk fra konstruktionen end ind i den. Opvarmet etageareal måles efter BR10 til ydervæg. Dvs. en 1,5 meter tyk bagvæg, forsager yderligere en øget ejendomsskat. En væg uden isolering betragtes desuden som en kuldebro, hvilken ikke ikke er lovlig at opfører efter BR10.

 

  1. Problemet ved at indkapsle jord i isolering på oversiden og ned langs væggene er imidlertid, at fugt bevæger sig mod det tørre -og det kan sagtens ske opad! -Hvis fugten ikke kan trænge ud fordi den er indkapslet imellem isolering (flamingo) og væg (beton/cement) opstår der et svampe- og forrådnelsesproblem med evt. lugtgener og sundhedsfare.

 

  1. Inddragelse af drivhuset i boligen kan skabe problemer mht. ejendomsskat osv. Om man kan få det godkendt som beboelse, tilbygning, skur, udestue eller andet berør økonimien. Beplantes drivhuset for meget, vil det danne for megen skygge og fugt, hvorved opvarmningsprincippet -især om vinteren, hvor solen står lavt, vil blive forringet.

 

  1. Et uisoleretgulv kan udelukkende fungere steder, hvor der ikke regner for meget. Ellers vil varmen trækkes ud og fugt vil skabe svamp ol. Desuden er et uisoleret gulv i en opvarmet bolig ikke lovligt at lave iht. Bygningsreglementet. Yderligere kan komforttemperaturen på et sådant gulv ikke holdes stabilt, og vil opleves flukserende og kan ikke holdes indenfor kategori B. (20% utilfredse)

 

  1. Ved at bygge med nyligt fældet træ risikeres det, at der efter varmepåvirkning vil udvikle sig revnedannelser på langs af åreretningen grundet spændingsforskel ved hurtig tørring. Derudover er tilgængeligheden mindre i DK.

 

 

Under alle omstændigheder bør det bemærkes, at Danmark har et anderledes klima end de fleste fremviste boliger på fx socialmediet YouTube !!