Behagelige og irriterende lyde sammenlignes ikke på deres lydniveau.

Akustik & Støj

Akustik er lyd i bevægelse. Lydbølger, der rammer hårde overflader, bevæger sig hurtigere tilbage (genlyd/ekko). Tiden dette tager, kaldes efterklangstid.

 

Bygningsreglementet (BR10) benyttes til at sikre, at huse ikke bygges i ringe stand. Der er under afsnittet om støj i boliger henvist til DS 490, som siger, at støjen fra installationer i boligen ikke må overstige 30 dB(A). Dette bygger på klasse C.(klasse B er max 25dB og klasse A er max 20dB)

 

- Hint: Det er dårlige krav, da lavenergiboliger skal have mekanisk ventilation for at overholde energirammekravene. Det er altså lovligt at montere en udsugningsventil lige over hovedet på dem, der sover, og de må gerne støje med 30dB i følge reglerne.

- Hint: 25-30dB svarer til en person, der visker. En hane der drypper eller en myg, der sværmer omkring, svarer til omtrend 7dB)

Eksempler på irriterende støj:

  • Summen fra en nærliggende motorvej, hovedvej eller anden nærliggende trafik mv.
  • Naboens motorsav, plæneklipper, vinkelsliber mv.
  • Børn, der skriger og er opfører sig som møgunger.

 

Eksempler på behagelig støj:

  • Rislen fra en nærliggende bæk.
  • Kvidren i hækken fra fugle.
  • Børn der leger og har det sjovt.

 

 

Eksempler på dårlig akustik:

  • Du sidder til forelæsning i et rundt auditorium uden dæmpning. Genklangen lyder højere end talen.

 

Eksempler på god akustik:

  • Biografsale

 

Forbedrende akustiske tiltag

 

 

 

 

 

 

 

Akustik

Generelt

Lyd bevæger sig i bølger igennem luften. Alle lyde har en frekvens. høje toner har en høj frekvens. Dybe toner fra fx en bas eller en stortromme har en lav frekvens. Flere lydkilder i samme støjniveau forøger ikke lydniveauet til det dobbelte, men forøger effekten til det dobbelte. Dvs. effekten i Watt fordobles ved at forøge lydtrykniveauet med 3 dB.

 

Genlyd, høje lyde, dybe lyde og konstant støj kan dæmpes ved projektering og korrekt anvendelse af rummet.

 

 

 

Lyd og varmeindstråling virker ens

 

Lydniveau

 

Lydniveauet beskriver, hvor høj lyden er. Det er svært at skrive sig ud af. En illustration er her mere passende:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DB-skala relateret til den menneskelige hørelse

 

Lydspredning

 

Når lyden bevæger sig indendørs fra punkt A. til punkt B, rejser lyden en distance i alle retninger -dens spredning. Den lydenergi, der sendes afsted, havner et sted, hvor den transmitteres, reflekteres, absorberes og omdannes til varme.

 

Ergo; Lyden rammer en masse ting, som sænker lydspredningen. Disse ting tager hver især en masse små bidder af ”kagen” til den er ryger ud af det menneskelige øres frekvensområde (20-20.000hz), og derefter er vi ligeglade med, hvad der sker med den.

 

  • Desto hårdere og glattere overflader, desto mere reflektants og lydspredning.

 

Lydtransmission

 

Ofte kendes tranmissionslyd fra støj kommende fra tilstødende rum, som fx trinlyd fra overboen eller et skænderi i en boligblok. Denne lyd kommer igennem væggen. -i visse tilfælde kan lyden dog godt komme igennem ventilationsrør mv., men dette er ikke transmitteret lyd, menomvejslyd.

 

  • Tunge vægge af tyk beton er gode til at forhindre tranmission af lyd.
  • Lette vægge af gips mv. er mindre gode til at forhindre tranmsiion af lyd.

 

 

 

Lydabsorbtion

 

Ordet omfatter et materiales evne til at dæmpe den lydenergi, der rammer det. Da lydabsorption er afhængig af den frekvens (hz), som lyden svinger med, kan ét materiale være bedre til en bestemt frekvens end et andet. Med andre ord; den lyd, der rammer overfladen på fx en væg, vil reflekteres –spørgsmålet er blot hvor meget lyd, der reflekteres videre ud i rummet i forhold til hvor meget lyd, der absorberes/ optages i væggen.

 

Gode absorptionsegenskaber (og derved lav efterklangstid) haves ved brug af:

 

  • Tætte rum (minimal lydspredning til andre rum)
  • Brug af spaltede / perforerede beklædningsmaterialer (fx loftplader)
  • Bløde møbler
  • Ujævne overflader (fx på vægge)

 

  • Hårde, glatte overflader er dårlige til at absorbere lyd.
  • Bløde og ujævne overflader er gode til at absorbere lyd.

 

-man hører, at æggebakker skulle være gode til at skabe lydtæthed, men forsøg har vist, at det vist blot er en skrøne.

 

Lydreflektion

 

Lyden, der hverken absorberes i materialeoverflader og omsættes til varme, tranmsitteres igennem vægge eller forsvinder med lydudbredelse til andre steder, bliver kastet tilbage i rummet - Altså reflekteret.

 

Hårde vægge er gode til at reflektere lyd

Tæpper, planter og bløde møbler er dårlige til at reflektere lyde pga. overfladens beskaffenhed.

 

 

 

Efterklangstid

 

En lyd fortsætter til den er dør ud. Lyden bliver således enten transmitteret, absorberet eller reflekteret til den er udenfor hørelsens frekvensbånd.

 

Den tid, det tager, inden den er væk, er efterklangstiden.

 

 

Trinlyd

 

Begrebet dækker over den lyd, der fx kommer ved at en person går rundt på første sal, mens man selv befinder sig i stueplan.

 

Gode trinlydsegenskaber fremkommer ved brug eller kombination af:

 

  • Tunge konstruktioner
  • Dobbeltkonstruktioner absorberende mellemlag
  • Gulvtæpper ol.

 

 

Omvejslyd

 

Omvejslyde er lyde, der kommer igennem installationer som fx ventilationsanlæg eller huller i vægge mv. Et åbent vindue eller en åben dør medfører også omvejslyde/støj med sig.

 

 

Lydisolering

 

Lydisolation kan forbedres ved følgende:

 

  • Vægtforøgelse; Massen øges
  • Uden vægtforøgelse; Dobbeltkonstruktion med lufthulrum imellem delene
  • Materialeskifte undervejs igennem konstruktionen (fx isolering)