Fugt i boliger skal holdes på et minimum, men for lidt er skidt.

 

Fugt

Fugt kan opstå i både nye som gamle boliger. Årsagerne til fugt kan være forskellige. Fx kan vand trænge ind ved slagregn, utætheder i taget, væggen oa. Antages det, at der ikke er problemer med boligens klimaskærm, ligger boligen ikke i sikkerhedszonen. Fugtophobning indefra (fra bl.a. kondens og brugsmønster) er ligeså problemskabende som fugt udefra.

Råd

Fjern kilden

Ændring i brugeradfærden er med til at mindske fugtproblemer, der stammer fra påvirkninger inde i boligen.

Brugeradfærd kan bl.a. være:

  • Kog vand med låg på gryden.
  • Benyt ikke gas til madlavning.
  • Brug emhætten under kogning af vand mv.
  • Tør tøj udendørs eller i kondenstørretumbler.
  • Tør brusekabinen af efter brug mv.

 

Brændeovn el. lign.

Lider boligforholdene af høj fugtighed, hvor kilderne ikke kan fjernes, kan der med fordel fyres med brændeovn. Brændeovne, masseovne og pejse mv. suger rumluft ud igennem skorstenen, imens de tørrer boligen ud med kombinationen af stråle- og konvektionsvarme.

 

-mindre behov for affugtning kan også foretages med en varmepumpe med affugterfunktion.

 

 

Kilder til fugt

Mennesker; Igennem vejrtræknig og sved.

Dyr; Vejrtrækning, sved og diverse dyret trækker med ind.

Planter; Gennem vanding.

Bygningen; Fordampning igennem materaleoverflader.

Udeklimaet; Skiftende årstider og vekslende skydække.

Brugeradfærd; Badeværelse, køkken, tøjvask/tørring mm.

 

Fugt

Generelt

Fugten i en bolig opstår ved at sammenlægge kilderne. Dvs. mængden af vandholdig tilførsel til rummet fra mennesker, planter, dyr og bygningsmaterialer samt brugeradfærd. Luftfugtigheden spiller en stor rolle, men er afvekslende afhængigt af udeklimaet.

 

 

 

 

Vandindholdet i luften kondenseres altid på det koldeste sted. -som ofte er nederst på ruden i soveværelset.

 

Grunden, til at fugten aldrig samler sig andre steder end nederst på ruden, er bundet i fysik og termodymamik. Varmen stiger til vejrs, hvilket betyder, at fugten ikke fortætter der, da den altid fortætter på det koldeste sted. Ruden er varmest på midten, men fordi den står på højkant, og varmen stiger til vejs imens kuldenedfaldet går nedad, er det kun i den nederste del af ruden helt ude ved kanten, der dannes kondens.

 

 

Udeluften er tørrest om vinteren, fordi frosten trækker vandet ud af luften. Det er derfor lettest at tørre boligen ud med udluftning i den periode. Problemet er imidlertid, at folk udlufter for lidt om vinteren pga. temperaturdifferencen og trækgenerne.

 

Fugt er bare vand. Når luften indeholder for mange vandmolekyler afhængigt af temperaturen og lufthastigheden i et område, fortætter luften og afsætter demineraliseret vand på fx bunden af en rude. Organiske mikroorganismer, der ikke er synlige for det blotte øje, lever af det vand. Ganske ligesom støvmider lever godt af menneskets døde hudceller i sengen, lever svampe godt af fugt.

 

Problemer kan opstå af flere årsager. Fx indsivning udefra, et utæt vandrør, følgevirkninger fra en brand, hvor slukning har forsaget et overskud af væsketilførsel til rummet i forhold til affugtningen bagefter eller grunde nævnt i venstre kolonne.

 

Organiske materialer kan nedbrydes ved fugtpåvirkning. Der sker derved en forrådnelsesproces, hvilket kan give anledning til indeklimaproblemer. Det er vigtigt at konstruktion og vedligeholdelse kan udføres uden risiko for vandskader.

 

Selv med relativ god udluftning kan det være svært at få fugten helt ud af boligen, hvis der fx er efterisoleret indvendigt og dampspærren sidder i forkert dybde eller er brudt. Nye og højtisolerede huse kan have samme problemer -også selvom de er nye. Problemet ligger i, at brugen af huset oftest ikke er i henhold til bygningens behov. Et højteknologisk hus skal ikke bruges på samme måde som et lavteknologisk hus. På den baggrund øges risikoen for fugtdannelser, der senere kan føre til fx mørke pletter på vægge, sundhedsproblemer mv.

 

Specielt betonbygninger er mere udsatte for fugt, da en betonkonstruktion ikke på samme måde som træ, tegl og mursten kan ånde. Vigtigheden af udluftning er i den forbindelse øget.

 

Vandindholdet i luften i bygninger ligger generelt imellem 30-80 RF%. Hvis luften er tør (i nærheden af de 30), vil den være effektiv til at tørre bygningsdele ud under bevægelse, da luften optager fugt fra overflader. For tørre omgivelser kan give tørre slimhinder.

 

-fx kan denne teknik effektivt benyttes til at fjerne fugt fra vinduerne i soveværelset.

 

Fugt kan oplagres og frigives til indeklimaet, hvis der fx er gipsplader på væggene. Når fugtigheden stiger, suger pladerne fugten til sig. Deres densitet er med til at opretholde gode indeforhold, da fugten forlader pladerne til rummet, når luftfugtigheden udenfor pladerne er lavere igen. Pladerne vil på den måde virke som en slags bufferzone for rummet. Det er i den forbindelse vigtigt, at de yderest lag i væggen (på den kolde side) ikke har højere diffusionstæthed (fugtgennemtrængningsevne), da der ellers vil opstå råd/svamp i konstruktionen.

 

-gipsplader indeholder som regel ikke giftstoffer som afdamper til indeklimaet.

 

Dampspærre

 

En dampspærre gør det, den siger; Den spærrer for dampen i at gennemtrænge det sted, hvor den sidder.

Man skulle tro, at den fugtige side er ydersiden af ydervæggen, fordi det regner på den, men der er tale om, at indervæggen er den fugtige side pga. mennesker opholder sig der. Udenfor væggen er der vind til at fjerne fugt. Det er der ikke indenfor -med mindre huset er utrolig utæt ;)

 

Dampspærrens funktion er at:

 

Hindre fugttransporten ud i konstruktionen fra mennesker og dyr inde i bygningen.

Sikre bygningens tæthed.

 

Fugttransport ved konvektion er som regel højere end ved diffusion.

 

Dampspærren placeres på den varme side af væggen (indersiden). Den må maksimalt sidde 1/3 af den fulde isoleringstykkels inde i væggen (målt fra indersiden).

 

 

 

 

 

 

Fx: haves en ydervæg med 100mm isolering, må dampspærren højest beklædes med 50mm yderligere isolering på indersiden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er netop her, mange mennesker ofte laver fejlen, når de efterisolerer huset. Man kan IKKE "bare lige" sætte ekstra isolering op uden at vide præcist, hvor dampspærren sidder i væggen. Sidder dampspærren forkert spærrer den damp inde, og der udvikles skimmelsvamp mv.

 

-det er imidlertid ikke smart at placere dampspærren for tæt på indervæggens overflade, da den her har øget risiko for at blive penetreret af skruer, søm og andre ting til fastgørelse af billeder mv. på indersiden af væggen.

 

For at sikre tilstrækkelig lufttæthed, skal dampspærrens overgang imellem tilstødende konstruktioner tætnes med fx specialtape eller fugelim, der er købt til formålet. -et billigt alternativ kan ikke altid sikre en korrekt tæthed, hvilket naturligt følges af fugtophobningsrisiko.

 

 

Yderligere information om fugt i bygninger findes via SBi, 224