Oftest lægger man ikke mærke til indeklimaet

-hvis det er i orden!

Indeklima

Miljøet inde i bygninger er afgørende for menneskets velbefindende. Først når der opstår ubehag i form af fx trækgener, temperaturudsving, strålingsasymetri, lugt eller andet, tvinges hjernen til at konstatere, der er noget i vejen.

Hvis der generelt er dårligt indeklima steder, hvor personer opholder sig meget, fornemmes den tydelige forbedring ved bevægelse til et rum med godt indeklima. Det er derfor omskiftningen fra ét miljø til et andet, der får opfattelsen af indeklimaet kvalitetstestet.

 

-Indeklimaet er utroligt vigtigt, fordi en gennemsnitsperson opholder sig indendøre 90% af tiden hele livet.

Eksempler på indeklimapåvirkninger:

Termisk indeklima.

  • Temperaturpåvirkninger

Atmosfærisk indeklima.

  • Oplevet luftkvalitet, Olf & CO2

Lyd.

  • Akustik & Støj

Lys.

  • Dags- og Kunstlys samt Udsigtsforhold

 

Sanser

 

Mennesket har 5 sanser, som alle har direkte forbindelse til balancenerven i større eller mindre grad.

 

 

4/5 sanser går igen i indeklimaets påvirkning af kroppen. -smagssansen bruges ikke indeklimamæssigt.

Livets gang

 

En hurtig søgning på nettet viser overskrifterne:

 

"Støj og dårlig luft plager små børn"

-dvs vi lægger temmelig dårligt fra land..

 

"Elever er plaget af dårligt indeklima"

-dvs det ikke bliver bedre, når vi kommer i folkeskole.

 

"Studerende kritiserer undervisningsmiljø"

-dårlig lugt, akustik og lysforhold er ringere end nogensinde

 

"Indeklimaet stinker på arbejdspladsen"

-hovedpine, koncentrationsbesvær og træthed hele dagen.

 

"Plejehjem til kamp mod dårlig lugt"

-Det fortsætter lige til den dag, vi sætter træskoene..

 

 

Luftforurening

 

Hvorfor skulle man overhovedet bekymre sig om indeklimaet, når der er energiforbruget, alle taler om ?

 

Dagligt indtag:

 

  • 1 kg mad
  • 3 kg væske
  • 15 kg luft

 

30% af ilten går direkte til hjernen -tænk over det.

Teknisk set

 

 

Indeklimaberegning er i virkeligheden estimeret på baggrund af komfortsammenligning. Igennem flere års tests og forsøg, har resultater vist, at det er lettere at måle på antallet af utilfredse personer.

 

Da mennesker ikke er ens og dermed ikke opfatter variationer i fx lufthastighed, temperatur, forureningsniveau osv på samme måde, kan en gruppe adspurgte personer aldrig bliver 100% enige. Derfor er en beregning af fx termisk indeklima dannet ud fra empiriske formler, hvor 5% utilfredse personer er optimalt.

 

- ud fra en 3-delt kategorisering, hvor typisk 20% utilfredse personer kan godkendes som helhed.

 

Hver form for påvirkning beregnes ud fra forskellige normer og standarder.

 

Lovmæssigt skal bygningsreglementet for pågældende år, hvor opførelsen eller renoveringen finder sted, overholdes. SBi ligger inde med adskillige anvisninger om, hvorledes de danske standardnormer bruges.

 

Uvildig rådgivning bør søges for at sikre boligen mest økonomisk og sundhedsmæssigt fordelagtigt.

 

-i visse situationer kan der yderligere drages nytte af tilskudsordninger.

 

Kort om måleenheder

 

Sensorisk forureningsniveau er angivet ved mængden af lugt, der kommer fra fx et byggemateriale eller en person pr tidsenhed. Lugt er ikke målbart, men betegnes: Olf.

 

Den bedste måde at måle bioeffluenter på er ved at måle luftforureningsniveauet gennem: CO2

 

Lydniveau (også kendt som støjniveau) måles i decibel igennem et A-filter og betegnes derfor: dB(A)

 

Luftfugtighed, som er et udtryk for, hvor meget vanddamp luften indeholder, måles enten i absolut luftfugtighed eller relativ fugtighed i procent fra 0-100%. Relativ luftfugtighed er mest kendt fra barometre med hygrometerfunktion og betegnes: RF%

 

Lys fra solen, der kommer ind i bygningen kaldes daglysfaktoren. Der er krav om, at der skal være mindst 2% i beboede rum. Måles i: DF%

 

I Danmark måles temperatur i grader celcius: oC

Ofte regnes der dog i normbøgerne med Kelvin: oK

 

BR10

Bygningsreglementet 2010 skriver som vist på udklippet til højre:

 

Imidlertid handler det i flere tilfælde om, at få en energirammeberegning til at gå op og mindre om, hvordan brugeren rent faktisk får det, når byggeriet står færdigt.

 

Designfasen er derfor en utrolig vigtig fase -og en undervurderet fase. Stillingtagen til passiv eller "gratis" varme har flest fordele, men også ulemper, som skal modsvares af kløgtig ingeniørkunst.

 

-længere nede på siden findes diagrammer, der beskriver prioritet og effektivitet af forskellige tiltag.

 

 

Dårligt indeklima

-fjern kilden frem for at forebygge følgevirkninger

 

Generelt

 

Indeklimaproblemer opstår oftest ud fra en negativ påvirkning fra omgivelserne som fx træk, støj, dårlig lugt, fugt eller en flukturerende temperatur.

 

 

Historisk

 

Energi- og ressourcebesparelse uden hensyntagen til en samtidig forbedring af indeklimaet, forsager dårligt indeklima. I slutningen af 70'erne, da den første energikrise ramte Danmark, efterisoleres flere bygninger med gode resultater på energiforbruget, men dårlige for den efterfølgende brug.

 

Materialer

 

Fokuseres der ikke på specielle materialer, men udelukkende på metoder, negligeres det sundhedsmæssie aspekt. Brugen og styringen af et rum kan være årsager til adskillige gener som fx dårlig lugt, støjgener osv, imens afgassende miljøer yderligere virker fremmende for fx helbredsproblemer og kan give koncentrationsbesvær mv.

 

 

Forurening

 

Årsagen til det dårlige indeklima skal fjernes ved kilden. Hvis der fx ryges i rummet, er dette en afgørende kilde til forbedring af luftkvaliteten. Svampeangreb bør fx stoppes og ikke kun bekæmpes, da forureningen af miljøet fortsætter over tid.

 

Alternativt

 

Problemerne kan også ligge i, at der ofte er tale om højteknologiske løsninger baseret på teknisk beregning foretaget af højtuddannede personer uden reel erfaring. Heldigvis er de tider ved at være forbi, og både indeklimaberegningsmetoder samt brugen af sundhedsfremmende ingeniørvidenskab vinder ind i både arkitekters og entreprenøres løsninger.

 

 

 

 

Godt indeklima

-at der er så lidt brok som muligt..

 

Der findes et hav af boligformer, og derigennem benyttes flere forskellige metoder til at få et godt indeklima. Et godt indeklima er individuelt og vigtigt i takt med fx allergi, følsomme luftveje eller børn i huset.

 

Ældre boliger

 

Ejendomme lidt ude på landet er generelt af en ældre årgang set i forhold til boliger inde i byerne.

 

I disse boliger kan indeklimaet sagtens være fint. En del af befolkningen mener fejlagtigt, at det er en fordel at ventilere en del af huset igennem en utæt klimaskærm. Ulempen kunne bl.a være, at varmetabet igennem samme utæthed, koster mange flere penge, end hvis den var tæt. Dette modsvares så med, at de slipper for at åbne vinduer.. Denne holdning betyder, at deres huse har en rigtig dårlig energimærkning, og deres huse er svære at sælge på et boligmarked, som er præget af fremtidens energirigtige byggerier

 

Videre er radiatorer i gamle huse oftest dimensioneret til en meget høj fremløbstemperatur. De kan derfor have svært ved at varme nok op, hvis fremløbet i eksisterende fjernvarmeforsyninger i nærheden sænkes.

 

Et andet problem, der ofte ses, er fx, at fundamentet er revnet. Ældre boliger har det yderligere med at være fyldt med kuldebroer, som ydermere fjerner varme fra boligen om vinteren, og tilføjer varme om sommeren. Den modsatte virkning er mere attraktiv, og kan frembringes med korrekt vejledning på området.

 

Der skal derfor gribes an på en særlig måde, når der er tale om den ældre boligmasse, i forhold til midaldrende og nyere byggerier.

 

-ligesom der også er kvalitetsmæssig forskel på en murermestervilla og et typehus af samme årgang.

 

 

Nyere boliger

 

Nye eller nyrenoverede huse kræver mere styring, fordi de isoleres bedre. Der skal derfor projekteres mere for at opnå det gode indeklima. Styring af huset er oplagt, da dette fjerner en stor del involvering fra brugeren, som dermed kan bruge sin tid på andre og mere interessante ting.

 

Et godt indeklima er derfor en følelse af behag. Eller set med tekniske briller; Et fravær af ubehag. Beregningsmæssigt går det ud på at frasortere hvad normbøgerne dikterer som værende utilfredse personer.

 

Termisk indeklima; altså at opretholde den rigtige temperatur i et rum 24 timer i døgnet, kan typisk klares med en radiatortermostat, men alt afhængigt af hvordan boligen er indrettet, placeret og orienteret, kan denne funktion overtages og/eller helt byttes ud med andre teknologier.

 

En højere grad af styring er derfor ofte afgørende i nye traditionelle huse.

 

 

Alternative boliger

 

Bjælkehytter, halmhuse og boliger i ler osv. er naturlige byggerier, som derigennem påvirker menneskets velbefindende positivt.

 

Idéerne er langt fra nye. Bjælker og halm er kendt som byggematerialer for folk med allergi. Halm er kendt for sin billige, men effektive isolering og ler/adobe eller cob er kendt for sine absorbtionsevner i forhold til solens termiske påvirkning ved indstråling.

 

Der er ofte tale om lavteknologiske løsninger baseret på forsøg, afprøvning og videregivet information, som i nogle tilfælde undersøges nærmere af forskningsinstituter mv.

 

Oftest kan en alternativ bolig være en positiv oplevelse, men et sådant hus kræver i mange tilfælde mere vedligeholdelse fra brugeren. Det gode indeklima opstår således kun ved korrekt brugeradfærd.

 

Indeklimaoptimering

- En metode hvormed livet forbedres kvalitetsmæssigt!

Udbedring efter prioritet

 

Indeklimaoptimering skal søges gjort efter prioritering. Hver enkelt person har sine egne præferencer, men det er lettere at blive enige, når der er færre beslutningstagere. En prioritering ser oftest ud som på figuren. Dvs, statistisk set er der mest at hente for en familie, hvis der fokuseres på temperaturen først og fremmest.

 

Omtale i diverse medier viser, at isolering er den mest populære form for optimering. Det er dog sjældent, at det har direkte indeklimamæssige rødder. Oftest er det et spørgsmål om en økonomisk besparelse, og så er indeklimaet sekundært. I den forbindelse bliver mange huse også isolerede og dermed færdigt. Dvs. risiko for dårlig ventilering, placering af spærre mv. kan i den forbindelse overses.

 

 

Boligkompleks

 

Når boligen er del af et større boligkompleks, vil en central enhed til styring af temperatur være svær at få til at være tilfredsstillende for alle, idet større flader af glas vil virke for tilskudsgivende varmeteknisk set.

 

 

 

 

 

 

Prioritet

 

Vigtigheden eller prioriteten af renovering / ombygning vægtes efter følgende kriterier;

 

  • 63% har lavere Driftsomkostninger som højeste prioritet. Fx ved styring samt bedre komponenter.
  • 56% har et lavere Energiforbrug som højeste prioritet. Fx ved integreret energidesign
  • 66% giver udtryk for, at de ønsker en højere Funktionsdygtighed i huset, fx ved integreret bygningsdesign.
  • 59% mener, at en stigning i Husleje er forventeligt, imens investeringsomkostningen er tilbagebetales.Pga. tilbagebetalingstid.
  • 63% prioriterer betydningen af et bedre Indeklima højest. Fx pga. væsentlige forbedringer i temperatur og luftkvalitet.
  • 66% ønsker en bedre Indretning. Fx med henblik på højere udnyttelse af passiv solvarme og dagslysforhold.
  • 70% har Komfort i huset som højeste prioritet og er dermed den mest eftertragtede parameter. Fx pga. bekvemmelighed.
  • 44% mener, at Vedligeholdelsesarbejde vigtigst at få sænket. Fx pga. brugeradfærd og materialevalg mv.
  • 23% ønsker en renovering udelukkende for at fremme Æstetik. Fx forbedring af formudtryk og arkitektur.

 

 

-En grafisk fremstilling af resultatdata vil se ud som på nedenstående figur.

 

Komfort og indeklima er måske 2 sider af samme sag, når man sidder med ingeniørbrillerne på, men det ses af diagrammet, at kun ca. 23% har mod på at bygge om for udelukkende at opnå et bedre arkitektonisk udseende / æstetetisk udtryk, imens 70% gerne vil gøre noget ved huset for at opnå bedre komfort.

 

Måske ligger komfort højt fordi de adspurgte ved, at komfort ligger tæt op ad indeklimaforbedringer. En vis funktionalitet og god indretning ses gerne implementeret. Økonomien går i nul, hvis der betales ekstra hver måned, og samtidig opnås besparelse på energiregnskabet.

 

-den danske befolkning er med andre ord tilbøjelig til at betale en relativ høj pris for bekvemmelighed for at frigøre kostbar tid, som kan bruges på ting, der har mere interesse.

 

Listen tager udgangspunkt i en højkonjunktur, og kan sagtens skifte rækkefølge i en lavkonjunktur. Folk gør fx gerne mere vedligeholdelsesarbejde, hvis det sparer penge.

 

Metoder til, hvordan du bedst ødelægger dit indeklima;

 

  1. Undlad at gøre rent.
  2. Køb billige møbler med lave ben eller sokler -gerne i plastik, spånplade og MDF.
  3. Hold pelsede husdyr i massevis.
  4. Lad vær med at tage sko af, når du går ind.
  5. Sørg for, at gæsterne også beholder deres sko på.
  6. Spark spilte madrester ind under bordet eller sofaen.
  7. Tænd aldrig for enhætten under madlavning. -Og undgå helst at bruge låg på gryderne.
  8. Sørg for at holde døre og vinduer lukkede mest muligt.
  9. Tør aldrig op efter et bad.
  10. Benyt tørrestativer indendøre mest muligt.
  11. Spar rigeligt på varmen.
  12. Sov på en skumgummimadres direkte på gulvet.
  13. Saml rigeligt med ting i ét rum -helst så mange, at man kun lige kan gå én person ad gangen.
  14. Ryg cigaretter i massevis -gerne imens du brænder mange stearinlys af.
  15. Og den der irriterende udluftningskanal oppe under loftet skal proppes til med viskestykker og karklude mest muligt.
  16. Tro på, at du kan udlufte dig til et godt indeklima frem for ventilering.
  17. Stil gerne møbler (med masser af betræk) op ad de koldeste vægge -for at isolere.
  18. De sorte pletter på væggen har ingen betydning -de har jo alligevel altid været der.

Faner stadig under udvikling: Fugt, Skimmelsvamp, Allergi, Materialeoverflader, Afgasning, Akustik, Termiske forhold, Lys, Ventilation, Radon, Sociale forhold