Energienovering kommer alle til gode. Dig, dine børn og børnebørn, men også naboen og nabolandet.

Inspiration

 

 

Boligerne i Danmark er af en udmærket stand set over en bred kam i forhold til andre lande. Undersøgelser viser, at den gennemsnitlige bolig er i energiklasse D. Boliger i en lavere energiklasse end D, kan derfor være med til at bringe gennemsnittet op, hvis de renoveres.

 

I grunden skal der ikke særlig meget til. Det behøver ikke være dyrt. Det kommer alt sammen an på, hvilken specifik bolig, der tages udgangspunkt i, når der skal findes frem til en besparelse. Flere mennesker vælger desuden at gøre boligen mere bekvem i stedet for at spare. Fx er indførelsen af en opvaskemaskine med til at frigøre tid, og det skåner hænderne for tørhed i forbindelse med manuel opvask, men det koster energi og afskrivning. Fritid er blevet mere kostbart igennem den senere tid, og der betales gerne for bekvemmelighed.

 

 

Uvildig rådgivning ved boligkøb.

 

Bestil en time sammen med en fagperson, der ved noget om boliger. På den måde sikrer du dig selv og dine nærmeste i ikke at foretage fejlkøb.

 

En boligfremvisning af en ejendomsmægler kan assisteres af en fagligt kvalificeret person. Dette sikrer, at boliger som fx ejerlejligheder, der som regel ikke har en tilstandsrapport, kan besigtiges og vurderes i samråd med køber. -En sikkerhed for boliginvesteringen.

 

-Yderligere kan en god handel måske slås af, hvis energiforbruget på lige netop dén bolig i lejlighedskomplekset, er bedre end ejendommens energimærkning samlet set ser ud.

 

 

 

 

Energirenovering og bæredygtige løsninger modsvares med tilvækst på flere fronter

 

1. Økonomisk

 

  • Den månedlige udgift sænkes. Besparelsen kan regnes for at være et månedligt tilskud, som kan ses på budgettet.

 

  • Et hus får en værdistigning igennem en renovering, og liggetiden hos en mægler forbedres med en mere attraktiv energimærkning.

 

  • Ved at nedbringe den månedlige udgift, kan besparelsen betyde, at det ikke bliver aktuelt at sælge huset, hvis den ene (eller begge) forældre bliver arbejdsløs.

 

  • Et par på pension har lettere ved at betale regningerne, når den månedlige udgift er lav. En investering i boligen kan derfor virke som en effektiv pensionsopsparing, da en krone sparet ikke skal betales.

 

  • Er der penge indestående i banken, fås typisk omkring 0% i rente. Hvert år er inflationsraten på ca. 3-4% med til at forringe værdien af disse penge. Investeres disse penge i gennemtænkt energirenovering, vil de give et afkast og ikke miste deres værdi.

 

 

2. Et bedre indeklima

 

  • Færre sygedage på jobbet giver mere luft i økonomien samt mere energi og overskud i hverdagen.

 

  • Risikoen for allergi og astma nedbringes.

 

  • Børnene trives bedre og bliver mindre syge.

 

  • Sundheden forbedres generelt, og familien trives dermed bedre som helhed.

 

 

3. Socialt

 

  • En energirenovering af en bolig med højt forbrug giver en besparelse på energiforbruget. Denne besparelse udgør en mindre CO2-udledning og dermed en formindsket påvirkning af miljøet.

 

  • Ønskes der et bæredygtigt image eller at vise omverden, at der gøres noget aktivt, er energi og miljø brændpunkter.

 

  • Ved bæredygtige løsninger opnås en mindre ressourceudtømning, hvilket høj genanvendelighed efterlever.

 

 

- Hvis der er børn i husstanden, bør det overvejes, om det kan være formålstjeneligt at forbedre huset i en grad der betyder, at børn udsættes for et mindre antal forureningskilder. Fx kunne disse kilder være: rygning, skimmel, dårlig lugt, træk, fugt, forurening og andre helbredsmæssige ricisi.

Bygningsreglements bagside; 2010, 2015, 2020, 2020+

Husene får cruise control.

 

Dvs. fremtiden er altså;

Ultra tætte huse, hvor luften styres med ventilationsanlæg med høj genvindingsgrad.

El kommer kraftværker med tilskud fra vedvarende energi som fx solceller eller vindmøller. (for at få energirammen til at gå op)

Varmen leveres af fjernvarmeværket. (fjernvarme er et spildprodukt fra kraftværkernes elproduktion)

Varmt vand kommer fra fjernvarmen med tilskud fra et evt. solvarmeanlægget - hovedsagligt om sommeren i hvert fald.

 

Fremtidens huse bliver glorificeret pga deres fine detaljer og hightech løsninger. Og så længe tingene virker, er alting godt. -Men når tingene går i stykker, ser verden straks anderledes ud.

 

De penge, der spares ved at have en lav energiregning kan ikke umiddelbart bruges til andre ting, fordi de skal spares op til den dag, hvor automatikken fejler. Det beløb kan være lavt. Hvilket er heldigt for netop den ejer. Det kunne dog sagtens se meget anderledes ud for et tilfældigt andet hus.

 

Går fx ventilationsanlægget ned, og regningen ikke er til at betale, er der et problem. Over tid kan skimmelsvampeangreb ikke undgås.

-Heller ikke ved at åbne vinduerne - fordi husene er for tætte !.

 

Vedvarende energi som fx et solcelleanlæg bliver (som alt andet) ringere med tiden (tilsmudsning, mattering, tilisning, sne og slid mv.). Er beregningen er "lidt for god" er der et problem. -og det er de fleste.

 

Forsynes huset udelukkende med varme fra en varmepumpe, og strømmen svigter, er der hverken varme eller lys til rådighed i boligen.

-Indtil der er betalt for en tekniker (og fejlen er rettet), vil der være et problem.

 

Godt nok skal der tænkes over, hvorledes energien bruges fornuftigt, men så længe tingene ser ud til at tage denne rute, kan man kun undrer sig over, hvorfor der overhovedet er mulighed for at åbne vinduer i et hus ? -hvis det ikke var fordi, der var krav om flugtveje.

 

Husene bliver forvandlede til biler. Zonestyret klimaanlæg, automatisk opvarmning, automatisk køling mv. -enhver ved vel, at åbner man vinduerne i en bil med klimaanlæg, duer anlægget ikke. Det samme er ved at ske for husene.

 

 

Et nyt hus koster ikke dét, det koster.

 

Skal et hus bygges efter fremtidens standarder, bliver det dyrt i opførelse og billigt i drift -så længe det varer..

 

  1. Fordi følgeudgifterne også skal dækkes. -dem de fleste folk kalder "uforudsete udgifter".

 

  1. Fordi indeklimaproblemerne er størst i de huse, der er mest indviklede at styre, når teknikken falder ud, eller huset er dimensioneret på kanten af tolerancekravene.

 

-Det er heller ikke for sjov, at ingeniørerne kaldes ud for at foretage indeklimaforbedrende tiltag på bygninger, som kun er 1 år gamle...

 

 

 

Det danske bygningsreglement er det skrappeste i verden

 

Godt nok er bygningsreglementet til for, at sikre den fremtidige boligmasse, spørgsmålet er blot, hvad midlerne er for at nå målet.

 

Når tæthedskravene øges og øges, og husene bliver mere og mere hametisk lukkede, øges fugtproblemerne tillige med andre ting.

 

Uden et godt ventilationsanlæg kan et super tæt hus ikke komme af med fugten fra bl.a.:

 

  • Menneskers og kæledyrs udånding.
  • Madlavningsprocessens vanddampe fra kogegrej mv.
  • Badefaciliteterne.

 

Danskerne elsker at spare på energien. Danmark er det land i verden, der stiller de højeste krav til nybyggeri. Det er alt sammen fantastisk. Er der blot masser af vinduesareal mod syd, får vi masser af tilskudsvarme. Varme, som kan påvirke energirammen positivt. Det er jo det eneste, det handler om.. -desværre.

 

At der er dygtige folk, der alle sammen kan sidde og manipulere med tallene, siger ikke ret meget om virkelighedens indeklima.

 

De danske standardnormer har tolerancegrænser - fx er en af disse tolerancegrænser, at der maximalt må være 25 timer over 27 grader i boligen i løbet af et år. Dvs. at temperaturen sagtens kan ligge på fx 34 grader i boligen i op til 25 timer årligt og stadig blive godkendt. Tolerancen er udvidet med at der maximalt må være 100 timer over 26 grader. Dvs. hvis boliger er imellem 26 og 27 grader varm i op til 100 timer årligt, er den stadig godkendt. Hvis derimod huset er 25,9 grader så lang tid som muligt, er der energibesparelser at hente, fordi fx radiatoren ikke varmer. Deri ligger pointen i energiregnskabet og de sparede kWh, der skal til for at have et hus med en god energimærkning.

 

-Energimærkningen siger derfor ikke nødvendigvis noget om, at huset er godt at bo i.

 

Hvor ofte har man ikke hørt: "Vi kan ikke få energirammen til at gå op"

 

Svar gives: "Flere vinduer imod syd" eller "Flere solceller til at modregne forbruget".

 

I 70'erne blev der fx bygget mange boligkomplekser, som lider voldsomt af overophedning. Det problem er ikke forsvundet.

 

Husk at fjernvarme regnes med faktor 0,8 i 2015 og 0,6 i 2020.. Som om energien fra de samme selskaber bliver bedre over de år. En øget energieffektivitet er grundlaget. Fred med det. Man hører utallige eksempler på, at fjernvarmetilslutningen i yderområderne er grunden til, at huset ikke kan sælges i områder, hvor det er meget dyrt. -og kan huset ikke sælges, er det dit eget problem.

 

Benyttes en varmepumpe er faktoren stadig 1... Samme regler gælder for alle andre energiformer, som fx brændeovne, masseovne mv. Benyttes el som opvarmning straffes energiregnskabet med faktor 2,5. El har en høj entalpi, og er derfor en energiform, som ikke skal spildes på omsætning til varme i forholdet 1:1 - forståeligt nok.

 

Opstilles et scenarie, som man ofte ser:

 

Ventilationsanlæg med 85% varmegenvinding - Lækkert. Relativ tilbagebetalingstid. Hvis det ikke går i stykker...-og går det i stykker, er det dit eget problem. Forskellen er bare, at de ting skal fungere, hvis beregningen skal holde stik.

 

Solcelleanlægget betaler sig bedst, hvis det er sat op efter de gamle regler (fra før 12. Nov 2012).. Inden regeringen ødelagde reglen om lagring. (nettomålerordningen) af flere omgange. 1 times lagring er ikke andet end en lussing til de mennesker, som efterfølgende har opstillet anlæg. Tilbagebetalingstider på 12-15 år går stadig ud fra, at anlægget ikke går i stykker.

 

Nu forholder det sig således, at den strøm koster ca. 2,1 kr/kWh, hvis værket leverer den. Den strøm, der tilbagefører til nettet kan til enhver tid hentes tilbage via den gamle ordning (uden ekstraomkostning), imens den på nuværende tidspunkt kun kan hentes tilbage i op til én time efter den er lagt ud.

 

Dvs. Skinner solen imens der ikke er nogen i boligen, får husejeren 0,3kr/kWh for sin strøm, og når ejeren kommer hjem, og skyen tilfældigvis går for solen, skal ejeren betale fuld pris (ca 2kr/kWh) efter en time. -også selvom der blev lagt 100vis af kWh på nettet en time tidligere.

 

Sidste skud på stammen fra regeringens side var, at der skal afgifter på det træ, der fx fældes og senere brændes i brændeovne. Det gik da heldigvis i vasken. -og man ser tydeligt, hvor desperate og opfindsomme politikkerne bliver, når der skal kradses penge ind. Bygningsreglementet lider netop også under dette.

 

Hidtidige huse har kunnet skifte luften i huset ved at åbne vinduer og lufte ud fordi tætheden ikke har være super høj. Af samme grund kan tidligere huse sagtens have fx en brændeovn uden nogen problemer eller følgevirkninger.

En brændeovn i et hus med øget tæthedskrav kan ikke få luft nok tilført, hvis den skal trække luft fra rummet, og ilden dør simpelthen. Det giver ingen varme, med mindre man åbner vinduerne. Der er dog ingen, der har lyst til at åbne vinderne alt for meget, hvis der er -12 oC udenfor.

 

Problemet kan løses ved fx at tilføre luft direkte til brændeovnen. Så virker den - men kun til opvarmning... Den kan stadig ikke suge rumluft ud og skifte luften på den måde - Det er jo ventilationsanlæggets job. -størstedelen ved yderligere, at klimateknisk set er der bedre at holde åbninger lukkede end åbne, hvis et sådant anlæg skal virke optimalt.

 

 

Tanken kunne falde på, at der blot købes et ældre hus som renoveres. Det skal derfor siges, at et ældre hus ikke nødvendigvis bliver billigere i længden pga. den høje pris på renoveringen samt det større energiforbrug. Dertil kommer et evt. ønske om at lave en tilbygning, men en tilbygning vil være underlagt det bygningsreglement, der bygges under på nuværende tidspunkt og ikke det, som huset blev bygget efter. Derfor vil den samme problematik som beskrevet ovenfor opstå.

 

 

 

Med andre ord

 

Skal der bygges hus, er tilværelsen noget lettere at have med at gøre, hvis huset bygges INDEN bygningsreglement 2015+ træder i kraft.

 

Bygges der nye boliger bliver prisen høj - uanset hvordan regnskabet vendes og drejes. Det medfører en skævvridning i de befolkningsgrupper, der ønsker egen bolig.

 

Problemet med udviklingen af bygningsreglementet er, at det går hen og bliver ulovligt at bygge et ganske almindeligt hus, hvor ejeren kan få frisk luft ved at åbne vinduerne, og hvor husets energiregnskab ikke skal hænges op på, hvor mange solceller der er stillet op for udelukkende at modregne det forbrug ejeren har til almindelige fornødenheder.

 

-fx bliver flere helt nye, hightech huse projekteret uden opvaskemaskine og tørretumbler, fordi energirammen derfor kan forbedres ved det lavere forbrug. Det, der sker, er, at huset overhovedet ikke lever op til de beregninger, det er lagt ud fra. Hvorfor i alverden skulle beregningen så foretages ? -fordi ellers kan huset ikke tages i brug, og den større energiregning er ejerens eget problem. -fordi huset ikke bruges korrekt...

 

Skal der investeres i aktier, kan det godt betale sig at se efter de firmaer, som laver isolering og ventilationsanlæg eller fx vindmøller eller solceller / solvarme og andre vedvarende energikilder.