En meget billig og miljøvenlig måde at varme boligen op på.

Brændeovne

En brændeovn er en meget god varmekilde, som effektivt kan benyttes i Danmark. Fordelene er mange, hvis ulemperne ikke er overskyggende. En brændeovn kan benyttes som primær varmeforsyning i mindre boliger, men benyttes mest som supplement til anden varmeforsyning.

 

I boliger med ringe energiklasse, fx el-opvarmede boliger, kan eftermontering af en brændeovn have stor indflydelse på varmebudgettet og en brændeovn i sådan en bolig har en meget kort tilbagebetalingstid.

 

Flere husstande benytter desuden brændeovnen som opvarmningsform i eksterne bygninger som fx et værksted, da den ikke kræver rørføring mv. Brøndeovne gør det yderligere godt i kombination med fx et eksterne pillefyr med radiatorer i boligen, da termostaterne lukker ned for pilleforbruget, når der tændes op i brændeovnen.

Fordele:

Økonomien er god, hvis eksisterende varme er dyr.

Hyggefaktor.

Brændeovne nedbringer luftfugtigheden.

Brændeovne udskifter luften i boligen.

Let tilgængelighed til træ og briketter i DK.

Bæredygtighed i kraft af CO2-neutralitet.

Tør varme.

Luftcirkulation.

Ulemper:

Svineri forbundet med transport af brændsel mv.

Der er fysisk arbejde forbundet med brænde.

Usikkerhed omkring brænde og fyringsteknik.

Partikler i luften samt røgudvikling ved åben låge.

Ikke alle boliger egner sig til brændeovne.

En brændeovn kræver megen opmærksomhed.

 

CO2-neutralt brændsel

 

Da et træ "spiser" CO2, når det lever og frigiver CO2, når det dør, kan det betragtes som værende CO2-neutralt.

 

Det har derfor ikke den store betydning, om træet ligger i skovbunden og rådner og frigiver CO2 eller om det ligger i brændeovnen og frigiver CO2.

Træ i Danmark

 

 

Danmark er dækket af en del skov. Disse skove forpagtes eller bestyres af en række skovfogeder.

 

Skovfogedernes opgave er at holde skovene sunde, hvilket betyder, at der skal plantes og fældes træer i nogenlunde balance med hinanden.

 

De fældede træer benyttes til bl.a. til at save op og konvertere til byggematerialer med og til flis oa.

 

På nuværende tidspunkt er der rigeligt med træ, hvilket har en positiv indflydelse på brændselsprisen.

Anbefalinger

 

Der anbefales udelukkende testede produkter.

 

 

Brændeovn

Optændingsmateriale

Brændeovnens typiske opbygning

 

Der findes adskillelige typer med både med strålings- og konvektionsprincipper.

 

Ofte indgående betydelige faktorer;

 

  • Design (udseende, detaljer mv.)
  • Type (stående, væghængt mv.)
  • Placeringsmuligheder (størrelse, effekt mv.)

 

 

-læs altid manualen til brændeovnen for at få den optimale fyring, da der eksisterer et hav af mærker, designs og typer.

 

 

Chamotte sten

 

De formstøbte plader, som findes indeni brændeovnen er brandsikre. Netop derfor er de perfekte til at indkapsle varmen i brændeovnen.

Stenene fylder typisk siderne og i nogle tilfælde også noget at toppen af brandkammeret. En ildplade af stål i toppen er indstalleret i mange ovne, og har til formål at modtage varme fra flammerne, hvorved den termiske masse absorberer varmen fra flammerne, hvorved strålevarmen danner varme ud af til, men også op ad. Denne opadrettede varme er også med til at skabe træk i begyndelsen.

 

I ældre brændeovne kan disse sten ofte have revner. Det er udelukkende et æstetisk problem, fordi stenene ikke mister deres funktion, selvom de har op til flere revner. Revner i stenene har derfor ingen praktisk betydning, og skal dersom ikke udskiftes med mindre, at de direkte er ødelagte.

 

 

Skorsten

 

Efter varmen fra brændkammeret er nået op i skorstenen, trækker skorstenen selv luft fra rummet efter princippet "varme stiger til vejrs"

Diameteren på skorstenen varierer efter model, og er afgørende for, hvor stor brændeovnen kan være.

Uisolerede rør afgiver varme til rummet i højere grad end isolerede rør. Gennemføringer skal altid udføres i isolerede rør pga. brandfare.

 

Der er forskel på, om boligen har muret skorsten eller skorsten af stål. Her bl.a. placering og varmeakkumuleringsevne.

 

Det er lovpligtigt at have tilknyttet en skorstensfejer, og det koster typisk omkring 500kr. årligt at have den service.

 

-En brændeovn må aldrig tilsluttes en skorsten, hvor et gasfyr er tilsluttet.

 

 

Luftventiler

 

Der er typisk 3 lufttilførsler til brændkammeret. (nyere modeller kan selv styre luften)

 

  • Der er en forvarmet tilførsel, som ikke kan justeres.
  • Den primære lufttilførselsventil sidder for neden.
  • Den sekundære lufttilførselsventil sidder for oven.

 

Den nederste bruges til at få gang i gløderne i bunden, imens den øverste antænder gasarterne, der kommer ud af træet, når det varmes op. Flere nyere brændeovne har ingen øverst luftventil, og er konstrueret anderledes. Læs altid manualen til brændeovnen for at få den optimale fyring, da variationen brændeovnene imellem er stor.

 

-typisk kan den nederste ventil undlades i brugen, da lågen i optændingsfasen kan stå på klem imens ilden får fat. Den forudindstillede øverste ventil tilfører derefter luft til brændkammeret over træet, hvilket er en vigtig detalje, da gasarterne antændes her. Bliver ruden sort, når udelukkende den øverste luftventil benyttes, er det tegn på betjeningsfejl af brændeovnen..

 

 

Brændeovnens typiske egenskaber

 

Varmeledning

 

Varmeledning er den kraftigste varmeoverførsel. Direkte berøring af en brændeovns overflade kan være årsag til skader på huden afhængigt af berøringstid.

 

Der gøres meget for at sikre, at håndtaget ikke bliver varmt, men de fleste brændeovne leveres med en handske, fordi håndtaget i de fleste tilfælde ikke kan garanteres at være i en temperatur, der tåler direkte berøring med huden.

 

Der findes ventilatorer, der udnytter varmeledningsevnen fra en brændeovn direkte til at bevæge luft rundt i rummet. De virker kun, hvis varmeforskellen er mindst 150Co. Ventilatorens omdrejningshastighed varierer derfor lineært med temperaturvariationen. Ventilatorprincippet hedder "Sterling Engine" og kan naturligvis kun fungere på brændeovnstyper, som ingen afdækningsplader har på toppen af brændeovnen.

 

 

Strålevarme

 

Strålevarmen fremkommer i højeste grad foran lågen, da siderne og bagsiden er dækket ind. Strålevarme fungerer uden direkte kontakt. Denne varmepåvirkning på omgivelserne er årsagen til, at der er sikkerhedsafstande på mærkesedlen bag på brændeovnen. Af samme grund skal der, når bagvæggen er udført i brændbart materiale, installeres typisk en stålplade op ad væggen.

 

Strålevarme er den største årsag til asymmetrisk varmepåvirkning. Dvs. det kan være direkte ubehageligt at opholde sig foran lågen i længere tid.

 

 

Konvektionsvarme

 

En brændeovn har en kappe eller nogle plader på siderne og bagpå, som formindsker berøringsfladerne. De mellemrum, som fremkommer her imellem fungerer som konvektionskamre. Deres funktion er, at underopvarmning af brændkammeret, opvarmes luften imellem pladerne, og en termisk opdrift startes. Dvs. den varme luft bevæger sig op ad, imens koldere luft trækkes ind nedefra. Denne afkøling af konventionskamrene bliver således til opvarmning og cirkulering af indeluften.

 

 

Affugtning

 

En brændeovn giver en tør opvarmning af boligen, fordi den afgiver en varme, med et lavt fugtindhold. Brændeovnen cirkulerer luften, og hvis den er fugtig, tørrer den ud. Den fugtige luft fra indeklimaet suges ud igennem skorstenen og tør luft suges ind igennem bygningens utætheder. Fx emhætte og trækventiler mv. Luftfugtigheden udenfor er lavest i opvarmningssæsonen, og hænger derfor godt sammen med brændeovnenes egenskaber. Allergikere foretrækker denne opvarmningsform pga. evnen til at fjerne uønsket fugt fra boligen.

 

Der fås kedler, som kan placeres ovenpå brændeovnen. Disse kedler har til formål af fugte luften via fordampning.

 

Med et hygrometer kan luftfugtigheden måles, og der igennem kan brugeren tilse, om der er behov for yderligere vandtilførsel til luften vha. denne fordampningsteknik.

Blanding af varmetilskud

 

Brændeovne er varmeafgivere, der kun giver varme fra sig noget af døgnet. Nemlig imens der er tændt op i den. Idet brændeovnen er en varmeafgiver med så stor en variation i varmetilskuddet til boligen og dermed en fluktuerende påvirkning på indeklimaet, skal man være opmærksom på, hvad der ellers varmer boligen op.

 

-er der fx gulvvarme, som i mange lavenergihuse, er en brændeovn usmart, fordi den varmer gulvet, som slukker for varmen i gulvvarmeslangerne. Da gulvet er en tung konstruktion og dermed langsom til at reagere, bliver der skabt ubehag for brugeren, når gulvet bagefter skal starte op igen efter tilskudsvarmen fra brændeovnen er væk. (her omtales større arealer af gulve)

 

Afhængigt af, hvordan boligen er indrettet og placeret, kan en brændeovn tjene forskellige formål. Fx kan en el-opvarmet bolig have gavn af at have en brændeovn i stuen, da udgiften pr. kWh er ca. 1/5. El-radiatorer kan virke som back-up, hvilket sikrer boligen imod nedkøling, når brændeovnen ikke er i gang (fx ved en weekend væk).

 

En brændeovn varmer mest der, hvor den står. Skal brændeovnen bruges til at opvarme flere rum, kan tilstødende rum opvarmes ved at holde døre åbne. Rum, som ligger længere væk, kan fx opvarmes med et varmeflytningsanlæg.

 

I dag kan der endda købes brændeovne med indbyggede varmevekslere således at de kan benyttes til at opvarme brugsvand mv.

 

-En brændeovn må aldrig tilsluttes en skorsten, hvor et gasfyr er tilsluttet.

 

Fyringsteknik

 

Træ indeholder ca. 75% trægas. (Gassen er kraftig nok til at få en bil til at køre). Denne gas skal antændes med flammer. Bliver den ikke det, kan det i samvirke med en sodet skorsten give gaseksplosioner, som skader ovnen.

 

 

Optændingsmateriale

 

Selve optændingsmaterialerne er der mange af:

 

  • Økologiske optændingsfirkanter i ruller
  • Olieholdige firkanter
  • Plastsvøbt optændingsmateriale med størknet brandbart væske
  • Minibriketter med stormtændstikker indbygget
  • Osv..

 

Burner virker fortræffeligt, og er desuden bedst i test.

 

Det kan godt betale sig at se sig omkring efter en tønde med gratis merværdi, som vist på billedet til højre.

 

-Udenfor rabatter og kampagnetilbud mv, er vejledende udsalgspris er 49,95kr.

 

 

Fyring med træ

 

Brændeovnen fyldes 1/2 til 3/4 op med brænde.

 

Erfaring viser, at træ brænder godt, når det er krydsvendt. Dvs. en række på den ene led, og resten på den anden led. Det smarte her er, at der skabes en naturlig afstand, hvori flammerne kan spredes ud fra. Er brændet stablet for tæt, kan det være svært for ilden at få fat i begyndelsen.

 

 

Fyring med briketter

 

Erfaring viser, at det er nok med 3-5 briketter i en mellemstørrelse brændeovn.

 

Efter mange forskellige metoder at opstille briketterne på, er der fundet frem til den mest optimale struktur, som tilser både lydløs afbrænding, optimal økonomisk udnyttelse af optændingsmateriale og generel god tilgængelighed i brandkammeret.

 

Lægges briketterne ind, som vist på billedet, er én enkelt Burner nok til at antænde tårnet.

-og kan optændingsmaterialet holde dobbelt så lang tid, svarer det til halv pris.

 

Som regel kan 5 poser af ca. 10 kg fås for 100kr. Dog er op til 8 poser set til samme pris.

 

 

Når der genopfyldes

 

Er der stadig godt med gløder i bunden, kan ovnen sagtens antænde godt brænde eller briketter. For at holde en stabil temperatur i boligen, bør en testperiode finde sted, hvor mængden af brænde tilpasses over tid.

 

-skal en brændeovn fyldes helt op hver gang for at holde varmen oppe, er den for lille.

 

 

Brændværdi

 

Brænde er ikke blot brænde. De forskellige træsorter indeholder ikke den samme mængde vand og olie mv. og har heller ikke den samme densitet.

 

Tættere træ brænder derfor længere. Dvs. Egetræ brænder længere end fx Fyrretræ.

 

Der er derfor heller ikke mere brændværdi i et stykke tørt træ end i et stykke vådt træ af samme sort, da vandindholdet fordamper inden træet brænder. Vådt træ skaber dårlig forbrænding, røg, partikelforurening og lavere temperatur i brændeovnen, men brændværdien er den samme.

 

 

 

Gode råd

 

Der kommer røg ud, når lågen åbnes.

 

Kommer der røg ud, kan det have flere årsager, og det bør undersøges, om følgende fejlkilder er til stede:

 

  • Lågen åbnes for hurtigt, hvorved luften bag lågen trækkes med ud.

 

Lågen åbnes langsomt, men der kommer stadig røg ud;

 

  1. Skorstenen er tilstoppet, og kan derved ikke trække luft nok ud.
  2. Huset er for tæt, og luften kan ikke trækkes ud, fordi der ikke tilføres nok luft i forhold til den, der kan trækkes ud igennem skorstenen.
  3. Skorstenen er for kort.

 

 

Glasset bliver sort

 

  • Der fyres ikke korrekt. Benyt ikke primær lufttilførsel (nederste luftventil). Skift til at brænde ved sekundær lufttilførsel (øverste luftventil)
  • Træet er for vådt.
  • Der tilføres ikke nok luft til brændkammeret.
  • Snoren omkring glas eller låge er defekt, og brændeovnen tager derigennem falsk luft.

 

Er glasset blevet sort, kan det fjernes igen ved at benytte fx vådt avispapir / køkkenrulle på glasset efter det har været dyppet i asken. Er sodresterne brændt hårdt fast efter lang tids misligholdelse kan mekanisk fjernelse være nødvendig. Fx har en skraber fra et glaskeramisk komfur vist gode resultater imod genstridige sodrester på glaslågen.

 

 

Træet, der fyres med, kan både blive for vådt og for tørt

 

Ved afbrænding af vådt træ opstår der dårlig forbrænding. Generelt siges det, at træet skal ligge 2 år før det må brændes. Dette siges for at sikre, at træet har et fugtighed på højst 18-20%.

 

Træbriketter fra fx en møbelproducent har en meget lav fugtighed og indeholder ingen kapillærer med luft. Det betyder, at de let forvandles til glødebrikker og derfor kræver mere lufttilførsel end normalt for at brænde optimalt.

 

Energien forsvinder ud igennem skorstenen, hvis der fyres med for vådt brænde. Yderligere samles der aflejringer og klatter i skorstenen. Ofte er den øverste del værst ramt pga. temperaturforskellen. Aflejringerne spreder sig jo mere vådt brænde, der fyres med. Til sidst er skorstenen så tilstoppet, at den kvæler ilden. -dette er bl.a. også årsag til skorstensbrand og trægas-eksplosioner.

 

 

Luftfugtigheden i opholdsrum med brændeovn

 

Test med hygrometer; Normalt antages luftfugtigheden i rummet at være acceptabel, hvis den ligger imellem 20-60RF% afhængigt af årstid.

 

Luftfugtigheden i et opholdsrum skal i følge arbejdstilsynet være under 40-45% i de kolde måneder, imens den skal være lavest muligt i de andre måneder. Dette dækker over den udendørs luftfugtighed i forhold til den indendørs luftfugtighed.

Luftfugtigheden skal ikke ligger over 65%, da dette er grænsen for skimmelvækst.

 

-det skal bemærkes, at luftfugtigheden under normale omstændigheder aldrig kommer op på de procenter, hvis brændeovnen er tændt.

 

 

Brændselsmængde i brændeovnen

 

Hvis en brændeovn fyldes for meget, kan den ikke brænde ordenligt i starten, og efter den får fat brænder den for hårdt, og kan derved antænde skorstenen.

 

Hvis brændeovnen fyldes for lidt, bliver den ikke varm nok, og luften igennem ovnen køler for meget og trækker varmen ud igennem skorstenen.

 

Brændeovnen skal fyldes 1/2 - 3/4 op uanset hvilken brændeovn det er.

 

En stor brændeovn kan derfor ikke brænde godt, hvis der er for lidt i den vice versa.

 

-der er i den forbindelse ikke tale om, at den skal fyldes halvt op rumfangsmæssigt! -Sund fornuft er en god guide

 

Naboen

 

Enhver nabo vil være irriteret, hvis der konstant er røg eller røg-lugt når et vindue/dør åbnes. At fyre med i en brændeovn bør ikke være til gene for andre. En brændeovn skaber kraftig røgudvikling, når der fyres med:

 

  • For vådt træ
  • En for lille lufttilførsel
  • Ikke-godkendte materialer

 

En håndregel er, at går man ud og ser på skorstenen, skal røgen ikke være længere end ca. 5m fra skorstenen. Er røgen at se længere end de 5m væk, skal der åbnes mere op for luften.

 

 

Faner stadig under udvilking: solceller, solvarme, passiv solvarme, gulvvarme, masseovn